Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

34 Som Bidrag betale de 2 pCt. af deres Løn. og Staten yder et Tilskud, der svarer til Halvdelen af det af Arbejderne betalte Beløb. Særlig Omtale fortjener de af de wiirttembergske Statsbaner gjorte Bestræbelser for at skaffe det Betjentpersonale, der ikke er normeret med Fribolig, gode og sunde Boliger til en rimelig Pris. I Stuttgart, Aalen, Rottweil, Tübingen og Ulm samt ogsaa andre Steder have Statsbanerne opført Huse med gode og rummelige to og tre Værelsers Lejligheder paa Jernbanen tilhørende Grundstykker. Disse Lejligheder ud- lejes særlig til Lokomotiv- og Togpersonalet. Lejen er forskellig efter Lejlighedens Størrelse. I Stuttgart udgør den fra 174 Mark aarlig for en af de mindre to Værelsers Lejligheder til 332 Mark for de største tre Værelsers. 2. De badensiske Statsbaner. Ogsaa ved de badensiske Statsbaner er Antallet af fast ansatte forholdsvis mindre end ved de danske Statsbaner, og navnlig ere Depotarbejdere og Pakhus- arbejdere ikke fast ansatte. Underofficerer, der have tjent i Hæren et vist Antal Aar, have ligesom i Wurtemberg Krav paa Ansættelse i visse Stillinger, men søge dem sjældent, og man er som Følge heraf i Baden i Stand til at lade Portørerne avancere op i Togpersonalet. Der kræves visse Betingelser opfyldte for at opnaa Ansættelse i de forskellige Stillinger, og det varer navnlig for Embedsmændenes Vedkommende adskillige JAar, inden de opnaa fast Ansættelse. Til Uddannelse til den højere Jernbanetjeneste — dog ikke den specielt tekniske Tjeneste — antages unge Mennesker, som have taget Afgangseksamen fra en Realskole eller Latinskole. Efter to Aars Indøvelse i Jernbanetjenesten maa de underkaste sig en Eksamen, den saa kaldte Aspiranteksanien. Denne afholdes i Karlsruhe og er en praktisk Prøve, ved hvilken den paagældende dels mundtlig dels skriftligt skal godtgøre, at han er i Besiddelse af de nødvendige Kundskaber for at kunne gøre Fyldest i de forskellige Grene af Tjenesten. Erholder Kandidaten en af Hovedkarak- tererne »fortrinlig«, »god« eller »tilstrækkelig«, bliver han Aspirant og kan da efter yderligere tre Aars Tjeneste melde sig til den højere Forvaltningseksamen, forudsat at han som Aspirant har gjort mindst 2 Aars praktisk Tjeneste og under denne vist sig særlig egnet til Jernbanetjenesten. Det ene Aar gør Aspiranten Tjeneste i General- direktionen, saa at han ved Siden af sin Beskæftigelse kan faa Lejlighed til at høre Foredrag ved den polytekniske Læreanstalt i Karlsruhe. Ved den højere Eksamen eksamineres nemlig foruden i de specielle Jernbanefag tillige i Nationaløkonomi og Finansviclenskab, Statsret, Civil- og Handelsret, Jernbanestatistik og Jernbanehistorie samt i de vigtigste tekniske Grundregler for Jernbanebygning, Banernes Vedligehol- delse, Jernbanetelegrafvæsen m. m. De Aspiranter, der bestaa Prøven, udnævnes til Jernbanepraktikander, og kunne, naar Pladser blive ledige, ansættes fast i alle ikke tekniske Embeder under General- direktionen og Driftsforvaltningen. I Generaldirektionen ansættes de som Fuldmægtige og Ekspeditionssekretærer, ved Driftstjenesten som Drifts- eller Stationskontrollører. Til Uddannelse til den lavere Jernbanetjeneste antages unge Mennesker, son: have gennemgaaet et vist Antal Klasser i en Real- eller Latinskole. De antages som Medhjælpere og anbringes paa dertil egnede Steder til praktisk Oplæring i Jernbane- tjenesten. Efter tre Aars god Tjeneste, tillades det dem at indstille sig til Assistent- eksamen. Ved denne Eksamen skulle Medhjælperne godtgøre, at de ere inde i de for- skellige Grene af Jernbanetjenesten. Bestaa de Eksamen, faa de Titel af Jernbane- assistenter og kunne, naar Pladser blive ledige, ansættes i alle ikke tekniske Embeder