to
Kilom. og for Afstande over 240 Kilom. For tomt Returgods maa der opkræves en
Fragt pr. 100 Kg. af 0,45 Kr., 0,60 Kr., 1,20 Kr., 1,65 Kr. henholdsvis for Afstande
indtil 40 Kilom., mellem 40 og 80, 80 og 160, 160 og 240 Kilom. og stigende 0,45
Kr. for hver 80 Kilom. større Afstand; tomme Sække og Fiskekasser skulle dog
befordres for en billigere Fragt.
Til alle disse Fragtbeløb maa der yderligere lægges bestemte Beløb for
Stationsudgifter, Læsning, Aflæsning, Presenningleje eet.
Disse Takster fastsætte altsaa de højeste Grænser for, hvad Selskabet maa
tage i Fragt, men da den indbyrdes Konkurrence mellem de forskellige Selskaber
spiller en endnu større Rolle ved Godsbefordringen end som tidligere nævnt ved
Persontrafiken, faa de givne Maksimaltakster i Virkeligheden ikke overvættes stor
Betydning og anvendes nærmest kun paa saadanne Strækninger, hvor det paagældende
Selskab er absolut Herre over Situationen. I alle andre Tilfælde opfattes Gods-
befordringen som en ren Forretning, hvor det gælder for Selskabet om at opnaa de
størst mulige Fordele; bestemte Takstregler anvendes derfor ikke meget, men Taksterne
fastsættes for hver enkelt Route under passende Hensyn til samtlige foreliggende Om-
stændigheder, og der er intet til Hinder for, at Fragten fra en Station til en anden
kan være mindre end Fragten fra samme Station til en nærmere liggende. For store
Forsendelser og til gode Kunder er det almindeligt at give Rabat, ofte indtil Halv-
delen af de tarifmæssige Fragter. løvrigt paahviler det Selskaberne i Henhold til for-
nævnte Lov paa enhver Station, hvorfra Godsforsendelser finder Sted, at fremlægge
Bøger, der indeholde Klassifikationen af Gods og de Fragter, der beregnes for For-
sendelser fra Stationen.
Det er almindeligt i Englands større Byer, at Baneselskaberne ved Stykgods-
forsendelser (Klasse 1—5 og ikke vejende over 3 Tons) ikke alene besørge Jernbane-
transporten, men ogsaa Transporten til og fra Kunderne, for saa vidt disse bo indenfor
et nærmere fastsat Omraade. Omkostningerne ved denne Transport pr. Akse er ind-
befattet i Fragten, og det er et meget betydeligt Apparat, Selskaberne maa stille paa
Benene, for at opfylde disse Forpligtelser. Paa »Bishopsgate« Godsstation i London har
Great Eastern Ry. saaledes opstaldet c. 800 Heste, som saa godt som alene anvendes
til Kørsel af Stykgods. For at lette Afhentningen af Stykgods har Baneselskabet
etableret et stort Antal Indleveringskontorer rundt omkring i Distrikterne, i disse
Kontorer modtages Gods og Besked om Afhentning. Kunder, der selv ønske at
transportere Stykgods til og fra Banegaardene, anmelde dette for Selskabet og faa saa
en passende Reduktion i Fragterne, men Selskaberne opbevare ikke ankommet Gods
mere end en vis Tid — i Reglen 3 Dage — derefter beregnes en Pakhusleje af 45 à
180 Øre pr. Uge pr. Tons. Med Hensyn til Vognladningsgods og tomt Returgods er
Forholdet det sædvanlige, at Baneselskabet som Regel kun paatager sig Jernbanetrans-
porten. Læssede Vogne kunne i Almindelighed henstaa frit i 48 Timer efter An-
komsten ; for hver Dag, Vognen opholdes længere, betales Pladsleje, ved Great Eastern
Ry. 3 sh. pr. Vogn. Omlæsningsafgifter f. Eks. fra Bane til Skib eller mellem Baner
af forskellig Sporvidde ere ofte indbefattede i Fragterne, navnlig naar Losseindretninger,
Havne m. v. tilhøre Banerne. Fordelingen af opkrævede Fragter for Transporter over
flere Selskabers Linjer sker gennem »Railway Clearing House«, en Institution, der op-
retholdes af samtlige Jernbaneselskaber i Forening, og som ved særlige Tilsynsmænd
paa de forskellige Tilslutningsstationer fører Regnskab over de Vogne, der gaa fra et
Selskabs Linjer over paa et andet, foruden at de forskellige Stationer fremsende Op-
gørelser over de Forsendelser m. v., som strække sig ud over Selskabets egne Linjer.
Som alt tidligere berørt ere Gods- og Persontrafik saa godt som fuldstændigt
adskilte; der forsendes vel Frimærkepakker, en Del letfordærvelige Varer o. lign, med