73
Persontog, men i Almindelighed foregaar langt den største Transport af saadanne Varer
i særlige Ekspres-Godstog. I London er det sædvanligt, at Hovedparten af Godstogene
fra London afgaa om Aftenen, medens Togene til London ankomme tidlig om Morgenen.
Af- og Paalæsning sker saaledes i Løbet af Dagen, idet Færdselsvognene med Stykgods
eet. forlade Godsstationen tidligt om Morgenen, for at udbringe det ankomne Gods og
vende tilbage tidligt paa Eftermiddagen, efter at have indsamlet det Gods, der skal
afsendes. Samtidigt med Aflæsningen bliver Godset sorteret henholdsvis efter Kørsels-
distrikter eller efter Banestrækninger og Stationer, idet Varehusgulve og Perroner ere
inddelte i Afdelinger svarende til samme. Banesporene ere gerne førte ind i Vare-
husene, og for at udnytte Pladsen mest muligt anvendes Transversalspor med tilhørende
Drejeskiver i stor Udstrækning. En ny Godsstation for London Brighton & S. C. Ry.
ved »Willov Walk« i London byggedes med savtakkede Perroner, der for Pladsens
Skyld vare lagte ind i Varehusets underste Etage. Om den store Brug, der gøres af
Kraner, Elevatorer og Capstans, er tidligere talt.
Ekspedition af Godset sker paa den Maade, at Afsenderen udfærdiger en
Følgeseddel »consignment note«, som indeholder en Beskrivelse af Godsets Beskaffen-
hed og dets Mærke samt Adressen, hvorefter det skal sendes. En saadan »consignment
note« behøver ikke at udfærdiges i en bestemt Form eller for hvert enkelt Stykke Gods, men
kan gælde for flere, selv om disse skulle sendes til forskellige Stationer. Saasnart Godset
kommer, gøres der Uddrag af disse »consignment notes« til Vejledning for det Personale,
der skal læsse Godset i Jernbanevognene, og derefter udfærdiger Afsenderstationen paa
Grundlag af Følgesedlerne Fragtsedler (invoices), der indeholde Adresse, Mærke, Vægt,
Fragtbeløb eet., og disse Fragtsedler tilstilles derefter Modtagerstationen enten gennem
Togets Guard eller med et hurtigere Train dier pr. Post. Efter Modtagelsen af Fragtsedlen
udfærdiger Stationen et særligt Afleveringsbevis til hver Modtager, for saa vidt Godset
ikke skal afleveres pr. Færdselsvogn, i hvilket Tilfælde Modtageren kvitterer paa den
Følgeseddel, der udstedes til Kusken over alt det Gods, han kører ud med. Den op-
rindelige »consignment note« bliver paa Afsenderstationen. Ved Vognladningsgods
heftes der uden paa Vognen en Seddel med Angivelse af Bestemmelsessted, Modtager,
Dato og Vogn-Nr. eet. Sedlerne gives forskellig Farve, eftersom Vognene ere bestemte
til Selskabets egne Linjer eller skulle føres ind paa Nabolinjer.
Fragten betales ved Modtagelsen, medmindre Afsender eller Modtager have
Konto i Selskabets Bøger, i hvilket Tilfælde der indrømmes Kredit i kortere eller
længere Tid efter Aftale. For Fragt, der ikke betales, hefter Godset, og dette kan i
saa Fald sælges af Selskabet; hvis det er letfordærvelige Varer straks, ellers efter 3
Ugers Forløb.
Kunder, der anse sig for fourettede af Selskabet med Hensyn til opkrævet
Fragt, kunne klage til »Board of Trade«, der da undersøger Klagen og søger at hid-
føre en Forstaaelse. »Board of Trade« aflægger Rapport til Parlamentet om disse
Klager og de Resultater, der ere opnaaede, tilligemed eventuelle Bemærkninger, hvortil
Sagerne maatte have givet Anledning. Enhver Forhøjelse af Jernbanetakster senere
end 1892 kan, hvis der klages over den, underkastes Afgørelse af en i Henhold til
fornævnte Lov af 10de August 1888 nedsat Regeringskommission.
Baneselskabet er efter den engelske Lovgivning ansvarligt for det Gods, der
overleveres det til Besørgelse, og man erstatter al Skade, der tilføjes Godset, undtagen
iorsaavidt den hidrører fra Naturbegivenheder eller Krig. Klager over beskadiget Gods
skulle forebringes Jernbaneselskabet inden 3 Dage efter Godsets Modtagelse, og alle saa-
danne Klager saavelsom Reklamationer over bortkommet Gods undersøges af »District
Goods Managere. I Tilfælde af, at Transporten har strakt sig over flere Selskabers Lin-
jer, afgør en af de forskellige Selskabers »Goods Managers« udvalgt, til »Clearing House«
knyttet Kommission i Mangel af mindelig Overenskomst Fordelingen.