75
hjemlede ved Parlamentsakt, og hvor meget det haves i Aktier og i Prioritetslaan, dernæst
en Oversigt over Kapitalkontoens Indtægter og Udgifter med nærmere Oplysninger
om disse sidste og endelig Driftsregnskabets Indtægter og Udgifter for det forløbne
Aar. Under dette sidste meddeles nærmere Oplysninger om Udgifterne til Bane-
afdelingen, Trækkekraften, Vognmateriellets Vedligeholdelse, Trafikafdelingen og Central-
forvaltningen. Endelig meddeles der nogle statistiske Oplysninger om Materiellets
Størrelse, om kørte Togmil eet.
Driftsbudget lægges ikke, der udarbejdes kun et Budget for de Udgifter, der
foreslaas afholdte paa Kapitalkonto, o: Udgifter til nye Anlæg og til Udvidelse af
Materiel; Afskrivning paa Anlægskapitalen foretages ikke, idet man gaar ud fra, at et
velvedligeholdt Baneanlæg stadigt i Tidens Løb faar forøget Værdi, da den Del, som
uden at være Genstand for jævn Fornyelse efterhaanden kan blive forældet, nemlig
Bygningerne o. Ign., kun repræsenterer en forholdsvis ringe Del af Anlægskapitalen.
I Aaret 1897 androg Anlægskapitalen for samtlige engelske, skotske og irske
Baner c. 20,000 Millioner Kroner eller c. 355,000 Kr. pr. Kilometer enkelt Spor. Disse
Baner befordrede nævnte Aar i alt 1030 Millioner Passagerer og 375 Millioner Tons
Gods. De samlede Indtægter beløb sig til 1710 Millioner Kroner, Udgifterne til 970
Millioner og det samlede Overskud blev saaledes 740 Millioner Kr. eller 3,7 pCt. at
Kapitalen. Til Bestridelse af Trafiken havdes et Materiel af 19,500 Lokomotiver,
44,000 Personvogne, 17,300 Post- og Bagagevogne m. v. og 647,000 Godsvogne, ialt
kørtes der 367,876,000 Togmiles (c. 592 Millioner Togkilometer).
TEKNISK BIBLIOTEK
Danmarks tekniske Højskole