ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
s Driftsbestyrerne skulle, jfr. Bilag 3, Side 33, forestaa Driften af Distriktets Jernbaner og paase, at den sker i Overensstemmelse med Reglementerne og under Iagttagelse af den fornødne Økonomi. De ere bemyndigede til at ansætte og forflytte Personalet indenfor visse Grænser og kunne desuden i enkelte Tilfælde indrømme Fragt- moderationer, tilstaa Ekstratog etc. Maskiningeniørerne skulle forestaa Vedligeholdelse og Drift af det rullende Materiel, Værkstedstjenesten samt Bestyrelsen af Forraadene. De have lignende Ansættelsesmyndighed som Driftsbestyrerne og kunne fore- tage Anskaffelse af Materialier for et Beløb af indtil 500 Kr. Distriktsingeniørerne skulle forestaa Vedligeholdelsen af Distriktets Jernbaner med alle til Baneafdelingen hørende Indretninger og Bygninger, undtagen Værksteder. Det paahviler dem at sørge for, at Arkivet vedrørende Ejendomsretten er i Orden, og Bevogtningstjenesten er dem underlagt. De have samme Ansættelsesmyndighed som de øvrige Afdelingschefer og kunne betingelsesvis foretage Anskaffelse indtil et Beløb af 500 Kr. Da Distriktsforstanderinstitutionen efter Styrelsens Erklæring imidlertid ikke virkede til det forønskede Samarbejde mellem Afdelingscheferne, formentes Omsorgen derfor tillige at burde paahvile hver enkelt af Afdelingscheferne, hvorfor nye Bestem- melser angaaende deres Tjenstforhold blev udfærdiget af Styrelsen under 21de April 1891, jfr. Bilag 3, Side 53 og 54. Under 19de Januar 1892 udfærdigedes ny Instruks for Distriktsforstandere, se Side 54, idet vedkommende Driftsbestyrere i Reglen skulle beskikkes til at være Distriktets Forstandere. For Distrikterne haves lokale Jernbaneraad, bestaaende af 3 à 4 Medlemmer, valgte dels af Amtsformandsskaberne og dels af Bykommunerne. Disse skulle i Reglen høres angaaende ethvert i Forbindelse med Banerne eller deres Drift staaende Spørgs- maal, der har større Interesse for Distrikterne, navnlig Oprettelse, Flytning eller Ned- lægning af Stationer og Stoppesteder, Ordning af Togplaner, særlig for de mere lokale Togs Vedkommende, og lignende. De samles mindst 1 Gang aarlig, se i øvrigt Bilag 3, Side 36 og 37. III. Ny Administration. I Norge blev der ligesom her i Landet nedsat en Kommission til at overveje og bedømme Jernbane-, særlig Administrationsforholdene; men der foreligger ingen Betænkning eller Udtalelse fra denne Kommission, hvis Meninger saa vidt vides ere temmelig delte, og særlig synes et Parti at holde i alt væsentligt paa det bestaaende, medens andre ville have større Myndighed ud til Distrikterne, og nogle ville have det ministerielle Jernbanedepartement afskaffet og Styrelsen stillet direkte under Ministeren. Skønt Distriktsbestyrelserne i Norge have langt større Myndighed end baade Sektionerne og Distriktsdirektionerne i Sverig og særlig fremfor de danske Sektioner, klages dog over, at de ere overbebyrdede med Erklæringssager, og at Afgørelsen i mange uvæsentlige Sager ligger i Styrelsen. Desuden synes Stemningen i Norge at gaa i Retning af, at Distrikterne, der nu for Tiden arbejde i alt væsentligt afdelings- vis, skulle arbejde kollegialt med Driftsbestyreren som Chef paa lignende Maade som nu i de svenske Driftsdirektioner og med besluttende Myndighed for Driftsbestyreren Reservation for de andre Distriktsafdelinger paa lignende Maade som nu i Styrelsen. Paa denne Maade formener man i Norge at kunne simplificere Systemet og derhos at undgaa en Del unyttig Korrespondance, da Styrelsen i de fleste lokale Sager alligevel er henvist til at følge Distrikterne.