ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
13 ere indvundne ved Ophugningen, førte til Afgang*); forøvrigt har ingensomhelst Afskrivning for Slid paa Bygninger og Materiel m. v. fundet Sted i de benved 40 Aar, Staten har ejet Banerne. Rent skønsmæssigt tør man derfor antage, at Banernes Værdi knap udgør 2/3 af den bogførte Kapital. 111. Overskudets Beregning. Vil man tiltrods for de Vanskeligheder, der saaledes vise sig ved at udfinde Banernes virkelige Anlægskapital, nu ophøre med den i lange Tider fulgte Posterings- maade og gaa til en ny Postering af Udgifterne paa § 6 og § 27, bør man ikke lade det ude af Betragtning, hvor stærkt de Beløb veksle, som i de enkelte Aar anvendes til »Udvidelse af de bestaaende Jernbaneanlæg« og »Forøgelse af Driftsmateriellet«. Dette fremgaar af Tallene i Bilag A.**), der bl. a. vise, at Beløbene fra 1881—82, da de sjællandske Baner erhvervedes, og til 1896—97 veksle fra lidt over 1 Mill, til henimod 3 Mill. Kr. om Aaret. Da det nu ikke kan være rigtigt ved den nye Posteringsmaade at lade rene Tilfældigheder raade og udslette Indtrykket af de enkelte Aars Drifts- resultater, maatte man fra § 27 til § 6 overføre et Gennemsnitsbeløb, hvis Stør- relse det ikke vil være vanskeligt at udfinde. Tager man samtlige 25 Aar fra 1872—73 til 1896—97 under et, er det aarlige Beløb, som er anvendt til Udvidelse af bestaaende Anlæg og Forøgelse af Driftsmateriellet, gennemsnitlig 1,3 30,9 57 Kr., tager man de sidste 11 Aar, i hvilke Statsbanerne have været forenede under én Sty- relse, for sig, er Gennemsnitsbeløbet 1,598,394 Kr. p. a. At det sidste Beløb cr noget højere, er ganske forklarligt, da Banenettet nu er saa meget større. Pr. Bane- kilometer er det anvendte Beløb i de sidste 11 Aar 999 Kr. 98 Øre (naar Ringe— Faaborgbanen medregnes c. 983 Kr.), for hele Tiden fra 1872—73—1896—97 c. 1050 Kr. (med Ringe—Faaborgbanen c. 1035 Kr.). At sidstnævnte Belob er det højeste, skyldes de betydeligo Summer, som maatte anvendes til bestaaende Anlægs Udvidelso og Forøgelse af Materiellet i de første A ar, efter at de til Overpris købte sjællandske Baner vare erhvervede. Man vil da sikkert komme det rigtige meget nær ved at fastslaa det Beløb, som aarligt skal overføres fra § 27 til § 6, til 1,5 Mill. Kr., eller maaske rettere til 1000 Kr. pr. Banekilometer af A arets Gennemsnitslængde, hvad der for Tiden vilde svare til c. l3/4 Mill. Kr. om Aaret. Til Oplysning om, hvorledes For- holdet da kunde ordnes, anføres et Eksempel fra et Aar, hvor Banernes Indtægt har været ............................. 21 Mill. Kr. » Udgift » » ........................... 16 » », medens der samtidigt i Henhold til Bevillinger paa § 27 cr anvendt: til nye Anlæg.......................................... 2 Mill. Kr. » Udvidelse af bestaaende Anlæg................... 1 » » » Forøgelse af Driftsmateriellet.................. 1 » » tilsammen.., 4 Mill. Kr. *) Tidligere førtes Anskaffelsesprisen for ophugget Materiel til Afgang. Naar der den Gang for et ophugget Lokomotiv afdroges 30 à 40,000 Kr., afdrages der nu kun nogle faa hundrede Kroner. Stor praktisk Betydning har dette ikke, men det er et betegnende Eksempel paa Posterigs- niaadens Vilkaarlighed. **) Bilaget er ikke trykt.