Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

________ 12 6. Enten man nu imidlertid vil fastholde, at Statsbanernes Anlægskapital ved Udgangen af Aaret 1896—97 med den nuværende Posteringsmaade bør regnes for 199 Mill. Kr. (nøjagtigt 199,106,349 Kr. 07 Øre), eller man, formentlig med større Ret, vil nedskrive den til 191,6 Mill. Kr. (nøjagtigt 191,610,288 Kr. 51 Øre), følger det ialtfald af det ovenfor under I udviklede, at Beløbet yderligere maa nedsættes meget betydeligt, naar man vil gaa over til en ny Posteringsmaade, efter hvilken en større Del af de hidtil paa § 27 opførte Udgifter skal overføres til § 6, og altsaa af- holdes af de aarlige Driftsudgifter. Den samme Posteringsmaade maa da saavidt gør- ligt føres tilbage i Tiden, og Anlægskapitalen som Følge deraf formindskes med de Summer, der i Aarenes Løb ere anvendte »til Udvidelse af de bestaaende Anlæg« og »til Forøgelse af Driftsmateriellet«. For Aarene 1872—73—1896—97 fremgaar disse Beløbs Størrelse af Statsregnskaberne, jfr. Opgørelsen i Bilag A. og ovenfor Side 6; de beløbe sig til ialt....________________________________(e) 3 3,774,290 Kr. 80 Øre. For Aarene før 1872—73 indeholde Statsregnskaberne ikke tilstrækkelige Op- lysninger, men da Forholdene før og efter dette Aar vel omtrent maa stille sig ens, maa det antages, at Udgifterne have udgjort en noget lignende, men maaske noget mindre Procentsats af do samlede Udgifter. Da Procentsatsen efter 1872—73 er c. 32 °/0, kan den vel før denne Tid anslaas til c. 25 °/0 eller af den jydske Anlægs- kapital 50,4 Mill. Kr. til (f) 12 à 13 Mill. Tillagt ovenstaaende Sum (e) vilde da det samlede Beløb, som skulde fradrages, blive.._______________ ,..(e -4- f) c. 46 Mill. Kr. Statsbanernes Anlægskapital ved Udgangen af 1896—97, efter det Ovenstaaende 191,6 eller 199 Mill, Kroner, vilde altsaa være at formindske til 145,6 eller 153 Mill. Kr., eftersom man vil afskrive eller ikke afskrive Overprisen for de sjællandske Baner. ♦) Selv det laveste af disse Belob vil sikkert endnu være højere end hvad en Vur- dering af Banernes Værdi vilde give. At linde Banernes Anlægsværdi er imidlertid on overmande vanskelig Sag, og ganske andre Synspunkter gøre sig her gældende. Det maa være tilstrækkeligt at pege paa nogle enkelte Punkter. Banelegemet fremstilles nu betydeligt billigere end før, Skinner koste nu ikke Halvdelen af, hvad de kostede, da de ældre Hovedlinier blev lagt. Anselige Banestrækninger, hvis Anlægsomkostninger fremtræde i Anlægskapitalen, ere nedlagte, saaledes den ældre Linie fra Kjøbenhavn til Vigerslev og fra Snekkersten til Helsingør, Linierne omkring Slagelse og Viborg, mangfoldige Banegaarde ere ombyggede, f. Eks. Kjøbenhavn, Helsingør, Slagelse, Viborg, Aarhus, Randers, Hobro, Horsens, Fredericia, Odense, Nyborg, Sorø, Charlottenlund, Klampenborg, nogle af dem endog flere Gange; men baade de gamle, længst for- svundne Værdier og dø nye ere opførte i Anlægskapitalen. Meget Materiel er op- hugget, men ialtfald i don sidste halve Snes Aar ere kun dc ubetydelige Beløb, der _____________ *) Der kunde endnu være Spørgsmaal om at godskrive Statsbanernes Anlægskapital for følgende tre Beløb : g Det Beløb som den jydsk-fynske Reservefond efter det Ovenstaaende (d) har ind- ' betalt til Statskassen........................... 167,577 W 24 ß = 335,154 Kr. 50 0. h. Den sjællandske Reservefonds nuværende Formue pr. 31. Marts 1897 316,289 - 34 - i. Statsbanernes Reservepensionsfond pr. 31 Marts 1897 .......... 6,446,769 - 73 - tilsammen... 7,098,213 Kr. 57 0. jfr. Statsregnskabet 1896—97, pag. 31, hvorefter Anlægskapitalen vilde blive 138,5 eller 145,9 Mill. Kroner.