Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

31 I Pengeunderstøttelser til Dag- og Timelønnede under Sygdom er af den jysk-fynske Sygekasse udredet____________________________ 20,250 Kr. Altsaa udgør det virkelige Driftstilskud i 1899—1900 _________ 38,750 Kr. Efter Reglerne for anerkendte Sygekasser vilde Statstilskudet have udgjort: 2 Kr. X 17,850_____________________________________________ — 35,700 Kr. 1/5 af Medlemsbidraget (163,800 Kr.)____________________________—■ 32,760 — 68,460 Kr.. Selv om man tager i Betragtning, at en Del af Statsbanesygekassernes Inter- essenter ikke ere „ubemidlede“ i Sygekasselovens Forstand, udgør denne Del dog kun et forholdsvis ringe Mindretal af samtlige Interessenter. Der kan herefter ikke være Tvivl om, at der vil paaføres Statskassen en Merudgift ved at opløse Statsbanernes Sygekasser og henvise Personalet til de anerkendte Sygekasser, foruden at Kommu- nerne ville faa nye Byrder ved en swadan »rdning. Men naar saaledes allerede Hensynet til Statens og Kommunernes Finanser taler for Opretholdelse af cn særlig Sygekasse, fælles for Statsbanernes Personale, maa det være tilladt ganske kort at berøre de Grunde, som fra Statsbanernes eget Standpunkt i langt stærkere Grad anbefale en saadan Ordning. Ligesom tilfredsstillende Sundhedsattest er en Betingelse for en hvilken som- helst Ansættelse i Statsbanernes Tjeneste (hvilken Attest, naar det drejer sig om An- sættelse ved den ydre Jernbanetjeneste, er baseret paa en indgaaende Undersøgelse af vedkommendes Organer og legemlige Funktioner, af hans Syns-, Farve- og Høresans), saaledes er det af største Betydning, at der under hele Tjenestetiden opretholdes gode Sundhedsforhold blandt de ansatte, og at der i saa Henseende føres Kontrol saa vidt muligt med hver enkelt. Hvad Kontrollen angaar, drejer det sig i første Række om at kontrolere, at Driftstjenesten ikke bestrides af Folk, der ere behæftede med Legems- svagheder, som kunne udsætte Driftens Sikkerhed for Fare; i anden Række gælder det at værne Statsbanerne mod Misbrug af økonomisk Betydning i Tilfælde af Syge- meldinger og Afskedsbegæringer. Hvad Sygemeldingerne angaar, har en Kontrol saa meget større Betydning, som vore Statsbaners Personale i vidt’Omfang er maaneds- lønnet og oppebærer fuld Lønning ogsaa i Sygdomstilfælde, idet man ikke her har indført det svenske „TjenstgøringspengeM-System, der mefører. at en Del af Lønnen bortfalder under Sygemeldinger. Det foran udviklede fører til, at Statsbanernes Personale ikke bør henvises til cte mange, rundt i Landet spredte lokale Sygekasser, men bør samles i en for dem bestemt fælles Sygekasse. Da det vil være ønskeligt, at hele Personalet indtræder i denne Kasse, bør den ikke blot som hidtil staa aaben for samtlige Klasser af ansatte uden Hensyn til Løn eller Stilling, men Indtrædelsen i den bør være tvungen for alle Klasser. Herved opnaar man ikke blot — ved Siden af de ovenanførte Øje- med — at styrke Kassen økonomisk ; men der tilstræbes tillige et andet, for Tjenestens daglige Udførelse vigtigt Formaal, nemlig at udvikle og styrke Fællesskabsfølelsen mellem højere og lavere Funktionærer —, noget, der taler imod at udelukke Embeds- mænd over en vis Lønningsgrænse fra Sygekassen, eller at gøre Indtrædelsen tvungen for nogle, frivillig for andre. Vilde man derimod ophæve Sygekassen, da vilde der nødvendigvis paabyrdes _______________ _______ ______________