Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

32 Banerne Udgifter dels til Lønning af et større Antal lægekyndige Konsulenter, hvis Kontrol dog langtfra kunde blive saa god og betryggende som den nuværende, hvor Jernbanelægen (d. v. s. Sygekasselægen) ofte gennem mange Aar kender hver enkelt Interessent, dels til Betaling af Helbredelsesmidler til tilskadekomne Funktionærer, som nu afholdes af Statsbanernes Sygekasser, men ikke kunde ventes i samme Omfang bekostede af de forskellige anerkendte Sygekasser. Det er ligeledes givet, at den større Sygelighed blandt Personalet, som vilde resultere af en mindre let Adgang til Læge- tilsyn og Helbredelsesmidler, vilde paadrage Statsbanerne Merudgifter til Afløsmngs- og Reservemandskab. I det foregaaende er kun berørt de Grunde, som af Hensyn til Statsbane- driftens egne direkte Interesser tale for at opretholde en særlig Statsbanesygekasse. Det vilde imidlertid efter Generaldirektoratets Formening være urigtigt ikke ogsaa at betragte Sagen fra det store Jernbanepersonales Synspunkt. Saa længe Jernbanerne have bestaaet, har Personalet været vant til i Sygdomstilfælde at kunne ty til deres egen Sygekasse, der gennemgaaende har virket til Tilfredshed. Det vilde derfor sik- kert vække en stor — og saa vidt skønnes ikke uberettiget — Misfornøjelse blandt Personalet, om denne Kasse uden afgørende Motiver skulde ophæves, og I ersonalet henvises til de lokale Sygekasser, hvor Personalets legemlige Vel ikke vilde kunne ventes varetaget paa en saa fyldig og hensynsfuld Maade som don tilvante -, for ikke at tale om de ikke ganske faa Funktionærer, der overhovedet ikke som „lavt lønnede Bestillingsmænd“ i Sygekasselovens Forstand vilde kunne finde Optagelse i nogen anerkendt Sygekasse. Naar ovenfor er hentydet til Jernbanepersonalets beret- tigede Krav, bør det ogsaa haves for Øje, at mange Grene af Jernbanetjenesten i højere Grad end de fleste andre Virksomheder disponerer til Sygelighed af forske lig Art. Det skal i øvrigt her indskydes, at Misfornøjelse hos Personalet ikke blot vilde komme frem overfor en Ophævelse af Jernbanesygekassen, men ogsaa, hvis man ve opretholdt en saadan Sygekasse, men væsentlig forringede dennes Ydelser eller for- højede Medlemmernes Tilskud. Do Vanskeligheder, der vilde opstaa derved, at (1er ikke i alle de Kommuner, hvor der bor Statsbanefunktionærer, findes anerkendte Syge- kasser, ere allerede berørte af Sygekasseinspektøren. Af de anførte Grunde maa Generaldirektoratet tilraade, at der opretholdes en Sygekasse for Statsbanedriftens Personale, og man maa endvidere anbefale, at denne Sygekasse ikke byder væsentlig ringere Goder end Statsbanernes hidtilværende Syge- kasser. Man foreslaar herefter følgende Ordning af Statsbanedril tens Sygekassevæsen: 1) De to bestaaende Sygekasser (den Sjælland-falsterske og den jysk-fynske) forenes til én. 2) Denne Sygekasses Love fastsættes i Hovedpunkterne - navnlig hvad Med- lemmernes Bidrag og Kassens Ydelser angaar — paa Grundlag al de nugældende Regler for Statsbanedriftens Sjælland-falsterske Sygekasse, dog med enkelte vigtige Modifikationer. . 3) Indtrædelse i Sygekassen er tvungen for alle ansatte, frivillig for Peusio- nister og pensionerede Enker, for saa vidt de uden Afbrydelse fortsætte Forholdet til Kassen. 4) Medlemsbidraget sættes til 1 l/s P^- a* 5) Kun de ansatte (samt Pensionister og pensionerede Enker) betragtes sotn Medlemmer, men Sygekassens Goder ydes ogsaa til Medlemmets Hustru samt Børn under 18 Aar m. fl.