Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

35 retholde Sygekassen ikke blot ved et anseligt Tilskud, men ogsaa ved sin Administra- tion, synes det allerede af den Grund naturligt, at Staten bør have den afgørende Stemme i alle vigtigere Beslutninger, saaledes at Statens Repræsentant ikke som nu kan overstemmes, naar blot en Del af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer ere enige imod ham. Dertil kommer det praktiske Hensyn, at det nuværende repræsentative System, der kunde passe, den Gang Sygekassen var forholdsvis lille, er ret ubrugbart i en stor Kasse, hvor der daglig foreligger et stort Antal Sager til Afgørelse, jævnlig af pres- serende Natur. Allerede nu, hvor hver Sygekasse dog kun omfatter omtrent Halv- delen af Statsbanernes Omraade, har det vist sig praktisk nødvendigt for Bestyrelsen at overdrage Formanden i vidt Omfang at handle paa egen Haand, og naar der bliver en fælles Sygekasse for hele Statsbaneomraadet, vilde en repræsentativ Styrelse blive endnu mere omstændelig. Den vigtigste Del af de Goder, Sygekassen byder, bør være statutmæssig tilsikret; hvad der derudover kan tilstaas af ekstraordinære Helbredelses- midler, beror paa Kassens Status, som bedst kan bedømmes i Generaldirektoratet. Som kontrolerende overfor de enkelte Medlemmer har Repræsentantskabet ikke haft Betydning, i saa Henseende vil den styrende have sin bedste Støtte hos Sygekassens Læger, hvis Bistand turde blive saa meget mere værdifuld, jo mindre deres Ansættelse o" Afskedigelse gøres afhængig af en af Sygekassemedlemmerne valgt Repræsentation. Til 1 0 Man har i Skrivelse til Indenrigsministeriet af 9de Oktobei f. A. ffjort opmærksom paa det uheldige i, at Driften til de nu bestaaende Statsbanesyge- kasser yder — foruden visse til samme henlagte Indtægter — et én Gang for alle fastsat Tilskud pr. Banemil. Det mest rigtige og rationelle vil være at beregne Til- skudet pr. Medlem og da navnlig at yde samme Bidrag som til de anerkendte Syge- kasser, altsaa 2 Kr. for hvert Medlem (4 Kr. for gifte) + V5 af Medlemmernes Bidrag. Paa den anførte Maade antager man, at en Statsbanesygekasse vil kunne bære sig, og der vil ikke voldes Staten væsentlig anden Udgift, end om en saadan Sygekasse ikke eksisterede. Ved Siden heraf vilde det være ønskeligt, om Statsbanernes Syge- kasse ved Indlæggelse af sine Medlemmer paa de stedlige Sygehuse kunde opnaa samme Betalingslempelser, som ifølge Loven tilkomme de anerkendte Sygekasser, og man skal tillade sig at henstile, at der søges tilvejebragt den fornødne Lovhjemmel i saa Henseende. Til 11- Et saadant Fond som det her omtalte vilde kunne blive til ikke ringe Gavn navnlig for dem, som i Statsbanernes Tjeneste have paadraget sig en eller anden Sygdom som kun kan bedres ved særlige Midler (f. Eks. Ophold paa et Sanatorium), som udenfor Sygekassens Formaal, og som den paagældende heller ikke selv har Raad til uden Bistand at bekoste. Institutionen vil ikke koste Statsbanerne noget, idet Bøder, der ikendes Personalet, og Overskudet ved Salg af fundne Sager ikke ere Indtægter, der tilkomme Banen. Muligvis kunde Fondet ogsaa i Tiden vokse ved Gaver og Legater fra private. Der bør af Ministeriet selvfølgelig udfærdiges en Fun- dats for Fondets Virksomhed, og man har tænkt sig Fondets Bestyrelse valgt af samt- lige Medlemmer af Statsbanernes Sygekasse. Til nærmere Oplysning om det under Punkterne 1—10 anførte vedlægges et „Udkast til Regler for Statsbanedriftens Sygekasse“.