36
(1. Udkast til Regler for Statsbanedriftens Sygekasse,
udarbejdet af Generaldirektoratet for Statsbanedriften
4 t
Kassens Formaal.
Kassens Formaal er i Overensstemmelse med de efterfølgende Regler at yde:
a. Hjælp i Sygdomstilfælde,
b. Begravelseshjælp.
4 2.
Kassens Medlemmer.
1. Forpligtede til at være Medlemmer af Kassen ere:
a. alle ved Statsbanedriften ansatte eller til fast Arbejde antagne samt Aspiranter,
Trafikelever og Lærlinge under Maskinafdelingen.
2. Berettigede til at være Medlemmer af Kassen ere:
b. alle, der afgaa af Statsbanedriftens Tjeneste med Pension eller Ventepenge, for
saa vidt de ved Afgangen uden Afbrydelse fortsætte Forholdet til Kassen.
c. alle pensionerede Enker efter ansatte eller antagne ved Statsbanedriften eller
efter pensionerede Funktionærer eller Arbejdere ved Driften, for saa vidt Manden
ved sin Død var Medlem af Sygekassen, og Enken uden Afbrydelse fortsætter
Forholdet til denne.
3. Lige med de under 2 b og c nævnte Pensionister og pensionerede Enker regnes
under forøvrigt lige Vilkaar de, der oppebære Understøttelse i Henhold til § 20. I\.
i Lov af 12te April 1892 om Statsbanedriftens Ordning, og de, der (henholdsvis
hvis Mænd) have valgt at forblive under Bestemmelserne om Alderdomsforsørgelse
m. v. af 10de Maj 1869, og som ved deres Afgang (henholdsvis ved Mandens Død)
have faaet det opsparede Beløb med Driftens Tilskud udbetalt eller anvendt til
Forsørgelse.
4. Personer, der ved nærværende Reglers Ikrafttræden ere Medlemmer af en af Stats-
banedriftens hidtil bestaaende 2 Sygekasser, kunne, selv om de ikke opfylde oven-
staaende Betingelser, umiddelbart overgaa til den ny Sygekasse. Dette gælder bl. a.
ogsaa om de Ekstraarbejdere, som ved nævnto Tidspunkt ere Medlemmer af den
hidtil værende sjælland-falsterske Sygekasse, for disses Vedkommende dog med de
i de efterfølgende §§ paa sit Sted omtalte Lempelser i Medlemsforholdet.
5 3,
Ind- og Udtrædelse. Medlemskort.
1. Indtrædelse i Kassen sker umiddelbart ved Ansættelsen (henholdsvis ved disse
Reglers Ikrafttræden). For Enkers Vedkommende regnes Indtrædelsen eventuelt fra
Dagen efter Mandens Død; Medlemsbidrag beregnes hende dog først fra den 1ste. i
den paafølgende Manned, medmindre hun faar Pension fra et tidligere Tidspunkt.
2. Medlemmer, der udtræde af Statsbanedriftens Tjeneste, ophøre samtidigt at være
Medlemmer af Sygekassen (jfr. dog § 10), medmindre Vedkommende har Adgang
til Kassen efter § 2, 2 b og benytter sig af denne Adgang. De under § 2, 2 b
og c nævnte Medlemmer kunne udmelde sig af Kassen ved Udgangen af et Regn-
skabsaar og med 1 Maaneds skriftligt Varsel.