Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

49 Generalforsamlingen er højeste Myndighed I indenfor de ved Lovene fast- satte Grænser; der tages Beslutning ved Stemmeflerhed, og hver 200 Kr. i Aktier giver een Stemme; men da enkelte Bidragydere have Beløb under 200 Kr., og mange have Beløb, som ikke øre delelige med 200, saa liar Staten født Majoritet paa General- forsamlingen og tilmed døn i Lovøriø lijøuilfidø Fordel at kunnø lado tillø sine Stsniiiici afgive ved een Person. I Repræsentantskabet, der vælges klassevis af Generalforsamlingen, har Staten 9 Stemmer, f. T. repræsenterede af to Personer; Kommunerne have ogsaa 9. Repræsentantskabet vælger selv sin Formand, og lians Stemme gør Udslaget, hvis Stemmerne staa lige. Repræsentantskabet vælger tre Direktører, men desforuden har Staten forbeholdt sig at besætte en fjerde Direktørplads, hvilken Ret er benyttet. Direktionen vælger selv sin Formand. Revisor vælges af Generalforsamlingen, hvor Staten har født Majoritet; men foruden denne Revisor har Staten i Eneretsbevillingens § 29 forbeholdt sig en Revision, hvor Regnskabet skal være befunden rigtigt, forinden Udbytte kan udbetales. Af det anførte vil fremgaa: 1) Staten har i Eneretsbevillingen forbeholdt sig en afgørende Indflydelse paa alle Spørgsmaal og har i Lovene taget yderligere Forbehold. 2) Staten har født Majoritet paa Generalforsamlingen, som er øverste Myndighed. 3) Staten kan ved lidt Manøvre sikre sig en kommunevalgt Repræsentants Stemme og har da Flertal i Repræsentantskabet. 4) Staten kan ved samme Manøvre besætte alle Direktørpladser. 5) Staten kan vælge Revisor, foruden at den har forbeholdt sig en Revision i Ministeriet. Det forekommer os, at Staten gennem Eneretsbevillingen har sikret sig en saa absolut Indflydelse, at det maatte være ufornødent, at den ogsaa i Banens daglige Liv og Arbejde vil kræve en prioriteret Stilling og Adgang til at besætte Tillidsposterne. Vi forstaa, at Staten paa alle Omraader, som angaa Sikkerhedstjenesten, eller hvor almene Formaal kræve det, maa have et absolut Veto, og vi forstaa, om den paa det økonomiske Omraade vil kræve en Ligestilling, skønt vi dog formene, at dette Krav maa hævdes med Hensynsfuldhed; men det synes os, at Staten gennem Eneretsbevillingen har sikret sig saa megen Indflydelse, at der maatte kunne tildeles Kommunerne en klækkelig Majoritet paa Generalforsamlingen og i Repræsentantskabet, samt, da Staten har forbeholdt sig een Direktørplads og en særlig Revision, den da maatte kunne overlade de valgbare Pladser til Kommunerne, saa meget mere, som det maa forudsættes, at disse bedst kunne værdsætte de lokale Forhold, som liave Interesse for Banen og det Landomraade, den skal betjene. Da det maaske kunde se ud, som om de anførte Betragninger kun have doktrinær Værdi, skulle vi tillade os at fremføre nogle faktiske Forhold. Efter at Banen i 1897 var kommen i Drift, men førend den var afhændet af Bevillingshaverne til Aktieselskabet, forlangte kgl. Kommissarius, at der skulde indgaas eu Overenskomst med »Sydfyenske Jernbaneselskab« af Hensyn til Konkurrencen om Befordringen mellem Nyborg og Svendborg. Det var øjensynligt, at denne Overenskomst var til Skade for vor Bane, hvorfor Bevillingshaverne nægtede at indgaa paa den, efter