ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
57 4. Angaaende Is og Isdrift er Hou det mest isfri Punkt, paa Kysten fra Aarhus og Syd efter, og Baadesejladsen Hou—Tunø—Samsø liar ofte været aaben i flere Uger efter, at Isen har hindret al Sejlads paa Aarhus. — Aarhusbugten er'jo som bekendt udsat for at pakkes med Is fra Sydøst. 5. Det er ligeledes meddelt, at der ikke findes særlige Hindringer for at bygge Dampfærgehavne ved Koldby—Kaas paa Samsø og ved Refsnæs. — Endnu skal tilføjes, at medens Strømretninger i Bælterne, der altid er paa tværs af Kursen, ofte i Taage kan sætte Færgerne ud af Kurs, vil Sejladsen Hou— Refsnæs væsentlig komme til at gaa langs (med eller imod) Strømmen. — Bygges der Bane fra Skanderborg til Hou, bliver der kun c. 3 Mil Bane at bygge, og hele Nord- og Midtjylland vil, ved at denne Færgeforbindelse etableres, opnaa at faa Tiden for en Kjobenhavnsrejse forkortet med -2 à 3 Timer. — Angaaende de hidtil fremkomne Ud- talelser om de vanskelige Besejlingsforhold ved Hou, gælder disse den nuværende, paa et uheldigt Punkt byggede, lille Fiskerihavn og ikke den paatænkte Dampfærgehavn, der bør bygges c. 2000 Alen nordligere, og hvortil der kan blive saa gode Besejlingsforhold, som man har til de alt etablerede Dampfærgehavne Korsør, Nyborg, Malmø og Kjøbenhavn. Hvad Jyderne har og hvad de kan opnaa. Naar man nedenfor har søgt tabellarisk at fremstille hvilken For- del en Hou-Refsnæs Rute kan faa for den Del af Jylland, der ligger Nord og Vest for Skanderborg, skal man ganske kort oplyse, hvilke Faktorer, der er benyttede ved Beregningen af Tabellen. 1. Kilometer a f standene ere beregnede efter Statsbanernes opgivne Kilometei af- stande. For Færgefarterne og nye Baner efter Opmaaling paa Kortet. A viser Afstandene pr. Baner og Færger fra Kjøbenhavn over tredeiicia. B viser Afstandene over Refsnæs, Hou, Skanderborg. (»øres Aarhus-Od- derbanen til Statsbane, vil Afstandene Nord for Aarhus mindskes med ca. 20 Kilometer og Togtiden med ca. 30 Minutter. 2. Rejse ti de n — A viser Rejsetiden for Personer og Post med det nuværende Hurtigtog fra Kjø- benhavn om Morgenen — de med * betegnede kan ikke mi naas, uden at der overnattes. B viser Tiden for Person og Post over Hou—Refsnæs. Tiden for Hovedbanen er beregnet efter Middel tiden for et nuværende Hurtigtog mellem Fredericia og Aarhus — ca. 44 Kilometer i Timen. Tiden for Sidebanerne og de private Baner for Middeltiden for Hurtigtoget mellem Esbjerg og Holstebro (der er Eksprestog til Ringkjøbing og Persontog med Ophold ved alle St. fra Ringkjøbing til Holstebro) — ca. 35 Kilometer i Timen. Tiden Kjøbenhavn-Refsnæs efter det nuværende Hurtigtog — Færg et id en Refsnæs—Hou efter Færgetiden Korsør—Nyborg.