Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Man vil heraf se, at en Luftmas-
ses Rumfang forholder sig omvendt
som Trykket (Mariottes Lov).
I det foregaaende er bestandig for-
udsat, at Luftens Varmegrad holdes ufor-
andret.
Opvarmer man den atmosfæriske
Luft, vil den udvide sig og stræbe at
indtage et større Rumfang. Dette kan
bevises ved Hjælp af Apparatet, Fig.
20, thi anbringes en Flamme under
Bunden af Cylinderen, vil den under Stemplet indesluttede Luft,
efterhaanden som den bliver varmere, skyde Stemplet højere og
højere op i Cylinderen. Hvis man fastholdt Stemplet paa dels
oprindelige Plads og opvarmede Luften under det, vilde denne
altsaa forhindres fra at udvide sig, og dette vilde have til Følge,
at Trykket steg i Overensstemmelse med den i Mariottes Lov
givne Regel.
Luftens Udvidelse ved Opvarmning fra 0 Grader til 100 Grader
Celsius (se Tillæget) andrager mellem 36 og 37 pCt. (Procent, Hun-
drededele) af Luftens oprindelige Rumfang. 100 Kubikcentimeter
(cm3) Luft ved 0 Graders Varme vil altsaa ved at opvarmes til 100
Grader udvide sig til ca. 136,5 m3, men som Følge heraf maa hver
Kubikcentimeter af den opvarmede Luft veje mindre end hver
Kubikcentimeter af den kolde Luft, thi hele Luftmængden vejer
lige meget før og efter Opvarmningen. Da den opvarmede Luft er
lettere end den kolde Luft, vil den, naar den frit kan undvige, stige
til Vejrs. Under Opstigningen vil den efterhaanden afkøles, og naar
den omsider træffer Luftlag, der har samme Vægt pr. cm3 som
den selv, vil den ikke stige yderligere.
Opvarmet Lufts Evne til at stige til Vejrs benyttes f. Eks. til
at frembringe Træk i Skorstene.
Fig. 23.
Den atmosfæriske Luft er overordentlig let
bevægelig. Leder man en kraftig Luftstrøm
igennem et Rør 1, Fig. 23, vil den rive de Luft-
dele, der befinder sig i Beholderen 2 i Nær-
heden af Rørets Munding, med sig, andre Luft-
dele vil følge efter, og der vil opstaa en
Sugning i Røret 3, hvilket man kan bevise ved
at stikke den frie Ende af dette Rør ned i en
Beholder 4 med Vand, idet Vandet da vil stige