Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
20 Man vil heraf se, at en Luftmas- ses Rumfang forholder sig omvendt som Trykket (Mariottes Lov). I det foregaaende er bestandig for- udsat, at Luftens Varmegrad holdes ufor- andret. Opvarmer man den atmosfæriske Luft, vil den udvide sig og stræbe at indtage et større Rumfang. Dette kan bevises ved Hjælp af Apparatet, Fig. 20, thi anbringes en Flamme under Bunden af Cylinderen, vil den under Stemplet indesluttede Luft, efterhaanden som den bliver varmere, skyde Stemplet højere og højere op i Cylinderen. Hvis man fastholdt Stemplet paa dels oprindelige Plads og opvarmede Luften under det, vilde denne altsaa forhindres fra at udvide sig, og dette vilde have til Følge, at Trykket steg i Overensstemmelse med den i Mariottes Lov givne Regel. Luftens Udvidelse ved Opvarmning fra 0 Grader til 100 Grader Celsius (se Tillæget) andrager mellem 36 og 37 pCt. (Procent, Hun- drededele) af Luftens oprindelige Rumfang. 100 Kubikcentimeter (cm3) Luft ved 0 Graders Varme vil altsaa ved at opvarmes til 100 Grader udvide sig til ca. 136,5 m3, men som Følge heraf maa hver Kubikcentimeter af den opvarmede Luft veje mindre end hver Kubikcentimeter af den kolde Luft, thi hele Luftmængden vejer lige meget før og efter Opvarmningen. Da den opvarmede Luft er lettere end den kolde Luft, vil den, naar den frit kan undvige, stige til Vejrs. Under Opstigningen vil den efterhaanden afkøles, og naar den omsider træffer Luftlag, der har samme Vægt pr. cm3 som den selv, vil den ikke stige yderligere. Opvarmet Lufts Evne til at stige til Vejrs benyttes f. Eks. til at frembringe Træk i Skorstene. Fig. 23. Den atmosfæriske Luft er overordentlig let bevægelig. Leder man en kraftig Luftstrøm igennem et Rør 1, Fig. 23, vil den rive de Luft- dele, der befinder sig i Beholderen 2 i Nær- heden af Rørets Munding, med sig, andre Luft- dele vil følge efter, og der vil opstaa en Sugning i Røret 3, hvilket man kan bevise ved at stikke den frie Ende af dette Rør ned i en Beholder 4 med Vand, idet Vandet da vil stige