Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

316 Lokomotivet at komme i Gang, naar det har et svært Tog at trække. Denne Stilling er vist i Fig. 316 og indtræffer, naar begge Krumtapper vender bort fra Cylinderen, samt naar den ene af dem staar saaledes, at den har passeret Stillingen Om2. Glideren har nemlig i saa Fald spærret af for Dampen til den ene Cylinder, og den anden Cylinder yder endnu kun en forholdsvis lille Trækkekraft. I dette Tilfælde kan det undertiden hjælpe at skifte Styrin- gen om til Baglænsgang. Lykkes det nemlig ved denne Manøvre at bringe Krumtappen 2 noget over paa den anden Side af Onu, vil Dampen faa Adgang til begge Cylindre, naar Styringen atter lægges fremad, og Regulatoren aabnes. Jo længere Indstrømningsperioderne M2 og m2 er, desto større Sikkerhed har man for at kunne sætte Lokomotivet i Gang ved en hvilken som helst Stilling af Krumtapperne. Da nu Ind- strømningsperioderne er desto længere, jo mere Styringen er lagt ud, er det altsaa indlysende, at man altid bør sætte i Gang med helt udlagt Styring. Hvad der her er sagt angaaende Igangsætningen, gælder ogsaa for de firecylindrede Kompoundlokomotiver, idet Dampen jo i Igangsætningsøjeblikket ikke — uden Benyttelse af Igangsætnings- apparatet — har Adgang til Lavtrykscylindrene (se Side 142), hvorfor disse Lokomotiver i saa Fald virker som simple Højtryks- lokomotiver. Trækkekraftens Beregning. Det er i det foregaaende (se Side 13) omtalt, at man maaler det Arbejde, som en Kraft udfører, ved at multiplicere Kraften udtrykt i Kilogram med den af Kraften gennemløbne Vej udtrykt i Meter. Arbejdet, som Stemplet i en Lokomotivcylinder udfører under eet Stempelslag, er altsaa ifølge den givne Regel lig med Trykket paa Stemplet multipliceret med Stempelslagets Længde. For at beregne Trykket paa Stemplet maa man kende dettes Areal samt Størrelsen af Middeldiffere nstrykket eller d e t effektive M i d d e 11 r y k pr. cm2 (d.v.s. Middeldampspændin- gen paa den ene Side af StempletH-Middelmodtrykket paa den anden Side deraf). Er Stemplets Diameter lig med d cm, saa er dets Areal lig ^'14 x x -- cm2, og kaldes Middeldifferenstrykket pm (kg. pr. cm.2), samt er Stempelslagets Længde Z m, saa bliver det af Stemplet under eet Slag (d. v. s. Vs Omdrejning af Driv-