Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

41 Sten, er baade en Kendsgerning fra det praktiske Liv og godtgjort ved Forsøg. Saaledes har en Amerikaner ved meget omhyggelige Forsøg vist, at man bruger 15 °/0 (Procent) mere Kul for at holde Dampspændingen i en Kedel med et 5 mm tykt Stenlag, end naar Kedlen er ganske ren. At Kedlen ikke slides saa meget, naar den er fri for Sten, som naar der sidder et varmeisolerende Stenlag over hele den indvendige Kedelflade, er indlysende, thi Væggene i Fyrkassen og Rørene kan paa Grund af Stenlaget ikke komme til at afgive den Varme, de modtager fra Forbrændingsprodukterne, til Vandet i Kedlen saa hurtigt, som naar der ikke er Sten i Kedlen. Væggene bliver derfor ophedede langt stærkere, hvorved Materialet tager Skade, og Utætheder og lignende Beskadigelser opstaar. Man mærker ogsaa hurtigst Virkningen af det rensede Vand derved, at Udgifterne til Vedligeholdelse af Kedelrørene bliver mindre. At man ogsaa kan lade Lokomotiverne løbe længere mellem Udvadskningerne uden at faa synderlig Stendannelse, har man sikre Erfaringer for paa de Strækninger, hvor Lokomotiverne udelukkende eller i det mindste for Størstedelen forsynes med renset Vand, og at dette ogsaa baade er en Fordel for Lokomo- tivernes stærkere Udnyttelse og en Besparelse i Driftsudgifterne, siger sig selv. At det ikke er ubetydelige Mængder af Kedelsten, der vilde kunne danne sig i Lokomotivkedlerne, hvis man ikke fjernede en stor Del af den ved de periodiske Udvadskninger, vil ses af følgende Betragtning: Lad os tænke os et Lokomotiv, som i Løbet af et Aar fore- tager 200 Ture frem og tilbage mellem Kjøbenhavn og Korsør og paa hver Tur forbruger 10 Kubikmeter Vand fra Kjøbenhavn og 10 Kubikmeter Vand fra Korsør. 10 Kubikmeter Vand fra Kjø- benhavn indeholder ca. 2,os kg stendannende Stoffer, og 10 Kubik- meter fra Korsør indeholder 3,75 kg, hvilket tilsammen for 200 Ture vilde give 5,8 X 200 = 1160 kg, hvad der svarer til 0,42 m3 Kedelsten. At en saa stor Stenmængde snart vilde umuliggøre Kørslen, siger sig selv, og om man end fjerner en Del af Stenen ved Ud- vadskningen, bliver der dog saa meget tilbage, at det, som ovenfor sagt, sikkert betaler sig at indføre Vandrenseapparater, hvor det Vand, der er til Raadighed, indeholder mange stendannende Stoffer.