Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Smøremidler.
For at formindske Gnidningsmodstanden i Lagere og andre
Steder, hvor to Flader gnider mod hinanden, anvendes Smøre-
midler.
For at et Smøremiddel skal være brugbart, maa det
1) have stor Vedhængning til Gnidefladerne,
2) være saa tykflydende, at det ikke let løber bort fra Smørings-
stedet,
3) med tilstrækkelig Lethed kunne suges op i Smøreapparaternes
Væger og
4) ikke angribe Gnidefladerne.
Da Smøremidlerne ved lave Temperaturer er meget mindre
flydende og langt vanskeligere kan opsuges i Vægen end ved højere
Temperaturer, maa der til Smøring af f. Eks. de ydre Lokomotiv-
dele ikke anvendes en Olie, der kan stivne ved de Temperaturer,
som disse Dele bliver udsatte for om Vinteren.
Derfor maa en Blanding af lys Mineralolie og Cylinderolie
heller ikke anvendes til denne Art Smøring, naar det er koldt,
da man i saa Fald risikerer, at Olien bliver aldeles stiv og ikke
kan opsuges gennem Smørevægerne.
Smøremidlerne kan deles i to Grupper, nemlig I) de, der
udvindes af Plante- og Dyrestoffer, og II) Mineralolier.
Til Gruppe I, der kaldes de »fede« Olier, hører Rapsolie,
Bomolie, Tran og Talg. Et Særkende for disse er, at de alle efter
kortere eller længere Tid forandres saaledes, at de bliver sure,
harske og derigennem kan angribe og ødelægge de Maskindele,
de skal smøre. Da tilmed Prisen for dem er betydelig højere end
for Mineralolierne, der ikke bliver harske, og disse i de allerfleste
Tilfælde smører lige saa godt, har Mineralolierne næsten overalt
fortrængt de fede Olier.
Mineralolierne vindes af den i Jorden paa sine Steder, især i
Sydrusland og Amerika, forekommende Raapetroleum. Ved en
Destillation af denne fjernes de lettest fordampelige Dele, der an-
vendes til Belysningsolier, og tilbage bliver den mørke Mineralolie.
Renses denne yderligere, opstaar de »lyse« og »svære« Mineral-
olier.
Den mørke Mineralolie, der ved Statsbanerne hovedsagelig
anvendes til Smøring af Aksellagere, kan, hvis den er for tyk-
flydende, spædes op med lys Mineralolie, men der maa aldrig
blandes Petroleum i Olierne.