Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
plade anbragt Travers 10; denne er forsynet med et aflangt Hul,
gennem hvilket Skruens Hoved kan trækkes ud, naar Skruen er
anbragt i en saadan Stilling, at dens Haandtag 11 ligger vandret.
Den ældre Røgkammerdør ses i Fig. 43. Da Røgkammerdøren ved
Opvarmning let kaster sig, maa den altid spændes godt efter. Røg-
kammerdøren skal være saa stor, at alle Kedel-, Damp- og Over-
hederrør samt Gnistfangerplader o. s. v. kan udtages gennem den
til Reparation eller Fornyelse.
Gnist fanger.
Udkastning af Gløder fra Skorstenen søges hindret ved at lede
Forbrændingsprodukterne gennem Røgkammeret paa en særlig
Maade ved Hjælp af forskellige Pladejernsskillevægge, som tilsam-
men danner en Gnistfanger. Denne bestaar af to imod Rørvæggen
skraat stillede Plader 8 og 9, Fig. 69, samt af to horizontale Pla-
der 10 og 11, der alle er samlede af to Halvdele, for at de let kan
fjærnes og atter indsættes. Pladerne 8 og 9 er foroven ophængte
paa Tappe og styres forneden ved Hager og Øskener af Stængerne
12 og Bøjlerne 13 paa Udgangsrøret. Pladen 10 bæres af Ud-
gangsrøret og Pladen 11 af Vinkler i Røgkammerets Sider. Appa-
ratet virker paa to Maader, dels ved at findele de fra Rørene ud-
strømmende Kulstykker, idet disse kastes imod faste Genstande,
saasom Beskyttelsespladerne paa Friskdampsrørene, Bukserørene
for Dampens Udgang eller de skraa Plader, som i dette Øjemed
forsynes med vandrette Vinkeljernsskinner 14, dels ved at gøre
Vejen til Skorstenen saa lang som mulig, saa at Kulstykkerne,
idet de hvirvles rundt i Røgkammeret, faar Lejlighed til at brænde
ud og blive til Aske. Af den sidste Grund er det nødvendigt at
tvinge alle Forbrændingsprodukterne ned under de skraa Plader
og at forhindre, at nogen Del af Forbrændingsprodukterne ved
at smutte ud sideværts finder direkte Vej til Skorstenen. Ved
Passagen under de skraatstillede Plader opnaas tillige, at For-
brændingsprodukterne fordeles ligeligt over Rørsystemet.
Skorsten.
Skorstenen 14, Fig. 68, anbringes paa Røgkammersvøbet en-
ten direkte eller, hvis dette er dækket af Kedelbeklædningen, paa
en mellemliggende Ring 15. Den fremstilles sædvanlig af Jern-
plade, er i Reglen konisk med cirkulært Tværsnit og har sin
største Diameter foroven.