Frikonkurrencen Og Socialismen

<88 En anden Brevskriver oplyser, at »Brændpunktet for Usædeligheden er de store Hovedgaarde, hvor der føres et ryggesløst, løsagtigt Liv mellem l'jeneste- folkene«.*) Stærkest maa dog et Vidnesbyrd virke, der frem- lægges af en Enkefrue, som forsøgte at reformere den sædelige Tilstand paa hendes egen Herregaard. Men det viste sig umuligt. Den eneste sædelige Pige, det lykkedes hende at faa, opsagde selv sin Ijeneste efter en Tids Forløb, fordi hun ikke kunde udholde de andre Pigers »Spot over, at hun ikke kunde faa Børn«.** ***)) Da Herregaardene saa godt som ene faar deres Tjenestepiger fra de fattige Klasser, har vi i det an- førte tilstrækkeligt Bevis baade for, hvilke sædelige Pesthuler Herregaardene danner, og for Arbejder- døtrenes Skæbne. Og ogsaa disse Kvinders Synder hjemsøges paa og forplantes med Børnene. Og fra Usædeligheden ligger Vejen aaben til For- brydelsen. »I de kvindelige Forbryderes Liv har Usædeligheclen i Keglen været Hovedulykken. I 66 af loo Tilfælde har den givet det første Stød til at føre dem ind paa Forbryderbanen«.*1*) Fattigdom Usædelighed Forbrydelse! Et Helvedes Trekløver, som fortjener at rammes af Himlens Lyn ! Den Skamplet, som General Both karakteriserer paa følgende Maade, maa tvættes af: »Hvor skrækkelig end denne Kendsgerning er, saa er der ingen Tvivl om, at det er en Kendsgerning, at der er ingen hæderlig Livsstilling, hvorved en smuk Pige i Løbet af kort Tid kan tjene saa mange I’enge med saa lidt Møje som ved at vælge en Skøges Leve- *) Hatstrøm: Sædelighedsforholdenc S. 19. **) Samme S. 29. ***) Samme S. 58.