Frikonkurrencen Og Socialismen

87 Harpeklang og Glædessang ved fremmed Dør og Bord, ingen, som horer de bævende Ord, ingen, som ved, hvorfor Kinden er rød; — tungere Taare paa Jorden ej flod. Syngende og smilende med stille krænket Sind, klappes af fremmede Herrer paa Kind; betle om Livet og ønske sig Død; — tungere Taare paa Jorden ej flød. At mange Kvinder paa Usædelighedens Bane demoraliseres saaledes, at de sætter en Ære i deres Skændsel, er naturlig. Nogle er der dog, som søger at vende om, hvad der kun er Grund til at glædes over. Men noget vanskelig at forstaa er maaske nok den Motivering, som en Skøge gav, da hun gennem et Brev underrettede sin Fader om, at hun var bleven forlovet, havde købt et Møblement til 600 Kr. og snart skulde giftes. Hun skrev: »Nu skylder jeg kun 70 Kr., og Vorherre hjælper mig nok. Saa trækker jeg mig tilbage fra dette elendige og smudsige Liv. Der er jo Prøvelsestid for enhver«.:j Paa Landet tager Usædeligheden andre Former, men ogsaa der rekrutteres de faldne Kvinder fra de fattige Hjem, og det er særlig Herregaardene, der er Arnestederne for Ryggesløsheden. »De allerfleste Piger, der føder uægte Børn, er udgaaede fra de fattigste og tillige i moralsk 1 len- seende ringeste Hjem, og Ulykken sker i Almindelighed, medens hun tjener paa en eller anden Herregaard« *) **) »Der kan ikke være Tvivl om, at der paa de store Gaarde--------føres et aldeles ryggesløst Samliv mellem Karle og Piger«.-•■) En Læge oplyser, at han ingen Steder har fundet Usædeligheden saa »stødende og dyrisk som paa nogle af de fynske Herregaarde«.**) *) Hafstrøm: Sædelighedsforholdene i det danske Folk S. 81 **) Samme: anf. Skrift S. 31—27 22,