Frikonkurrencen Og Socialismen

io5 I samme Tidsrum vokste Antallet af dem, der tog Skolelærer-Eksamen, fra 119 i 1879 til 220 i 1889, hvad der altsaa stærkt nærmer sig en — Fordobling. Fra 1873—74 til 1886—87 vokste Antallet af Eleverne ved de lærde Skoler med en Tredjedel. Det sidstnævnte Aar var det samlede Antal 4,200. Selv Danmarks Statistik erkender, at det er de saakaldte daarlige Tider med de »trykkende og usikre Livsvilkaar« i de frie Erhverv, der giver sig Udslag i »at flere Børn end ellers sættes i Latinskolerne«.* *) Ved Universitetet er Antallet af studerende lige- frem fordoblet i det sidste Tiaar. I 1879 var Antallet af dem, der blev indskrevne som Studenter, 204. I 1889 var Antallet 401. Om denne overordentlige Forøgelse hedder det i Danmarks Statistik: »En saadan uforholdsmæssig I il- vækst af de studerendes Antal medfører adskillige Ulæmper og sociale Farer«. »Tilstrømningen er bleven saa voldsom, at man maa imødese en fuldstændig Overproduktion paa dette Omraade«.**) Selv Statistikens meget konservative Forfattere er- kender Forbindelsen mellem de sociale 1 ilstande og Antallet af studerende. Og hele denne voldsomme Produktion af Embedsmænd er foregaaet netop i det Tiaar, da hele Hærskaren af Højskolemænd og grundt- vigske Præster har prædket imod Eksamensvæsenet'. *) Supplement S. 550. *) Samme S. 548. Et betegnende Eksempel paa den Fare, der knytter sig til Overproduktion af studerende, meddeles i Politiken for 23de Februar d. A. Der fortælles: »En dansk Læge har i denne Vinter for første Gang maattet søge — Fattigvæsenet. Det er en ganske ung Mand paa ca. 30 Aar. Da han havde taget sin Eksamen, nedsatte han sig som praktiserende Læge 1 en Pro- vinsby. Han skal ikke være forfalden til nogen Art af Laster. Aarsagen til hans Ulykke maa vistnok alene søges i, at han aldeles ikke fik nogen Praksis og altsaa heller ingen tor- tjeneste« !