Frikonkurrencen Og Socialismen

111 hold for en tarvelig Familje, maatte opgive Kampen med den store Kapital, der ved Masseindkøb kunde drage Kunderne til sig ved billigere Priser. Det er i disse Tilstande, at de hos os som andet Steds fra de næringsdrivendes Side rejste Klager bunder«. Denne Udtalelse er i høj Grad ejendommelig. Ligesom Socialismen erkender den kongelige Kommis- sion baade, at Frikonkurrencen har ophobet store Rig- domme — »ukendt Opsving i Handel og Industri« — og at den har medført meget alvorlige Ulæmper i social Henseende. Ligesom Socialismen erkender Kom- missionen, a t Arbejderne under Frikonkurrencen er bleven hen- synsløst udnyttede, at Frikonkurrencen har skabt Arbejderproletariatet, at Frikonkurrencen har stillet Arbejdsgiverne og Ar- bejderne i to hinanden fjendtlige Lejre, at Frikonkurrencen udrydder baade de smaa Haand- værkere og de smaa Handlende. Med andre Ord: den kongelige Kommissions Be- tragtning af Samfundstilstanden falder i alt væsentligt sammen med Socialismens Kritik! Dette fortjener i høj Grad at paaagtes. Mere og bedre Vidnesbyrd om Sandheden i og Berettigelsen af Socialismens Kritik end den, der ligger i, at den stad- festes og bekræftes af en kongelig dansk Regerings- kommission, kan vanskelig forlanges. Naar vi der- imod gaar til Opfattelsen af, hvad der kan gøres for at modvirke de forhaandenværende sociale Onder, er der cn Forskel til Stede, der er lige saa stor og lige betegnende for begge Parter. Kommissionen fortsætter: »Denne dybere, man kunde sige fundamentale, Grund til Klagerne kan imidlertid ingen Lovgivning fjærne. Kampen mellem den store og den lille Kapital har bestaaet til alle Tider og tinder alle Forhold, og den vil vedblive, saa længe det menneskelige Samfund arbejder«.