Frikonkurrencen Og Socialismen

I 12 Her har vi Liberalismens praktiske Politiks høj- tidelige Falliterklæring, udstedt paa Regeringens Vegne af 25 Repræsentanter for de borgerlige Partier, efter at de i 3 Aar, siger og skriver tre Aar, har gransket over Veje og Midler til Fremme af Folkets sociale Velvære! De værdige Repræsentanter ser Onderne. Men de kender ingen Midler imod dem, slet ingen. De har ikke mindste Anelse om, at der i vore Dage er kommen ny Kræfter ind i Tilværelsen, som har en særlig Mission at udføre, og med hvilke der skal løses særlige historiske Opgaver. For Kommissionens Blik er Tilværelsen en eneste stor Haabløshecl. I Følge dens Opfattelse er vi henviste til at fort- sætte den Udvikling, der hensynsløst udbytter og pro- letariserer Arbejderne, stiller Arbejdere og Arbejds- givere i fjendtlige Lejre og til Fordel for Storkapitalen dræber den hele Middelstand. Mere aabenbar Falliterklæring kan vanskelig tænkes. Efter denne Betragtning er det kun idel Mørke, der hviler over Tilværelsen. Ikke en Strime klar Himmel er at opdage, ikke et Glimt selv af den mindste Solstraale bryder igennem. Armod, Last og Fortvivlelse over alt! Det er Theorien om Kampen for Tilværelsen sat i System. Som Rovdyrene, der æder deres svagere Med- skabninger, som de store Fisk, der æder de smaa, som Stormen, der knækker de svage Planter, som de store Bolger, der sluger de smaa Baade, saaledes er og maa til Dagenes Ende det Samfund være, som Menne- skene skal leve i, som de skal agte, ære og re- spektere. Kan saa nogen undres over, at Menneskene bliver Pessimister og Pessimisterne Selvmordere?