Frikonkurrencen Og Socialismen

 1. Den ny Tid. socialismen gaar frem paa samme Maade som den dygtige og samvittighedsfulde Læge: før den indlader sig paa at helbrede, paaviser den Sygdommens Art. Dette sker gennem dens Kritik, der al 1 id gaar forud for dens positive Arbejde. Den Undersøgelse, som Lægen foretager for at finde Sygdommen, kan være meget smertefuld. Social- ismens Kritik virker heller ikke i Retning af at lægge Sovepuder under Folks Hoveder. Men den opnaar sin Hensigt: at aabenbare de Sygdomme, som Samfundet lider af. Hovednavnene paa disse Sygdomme er: mangelfuld Fortjeneste iblandt Arbejderne. Konkurrence iblandt Middelstanden. Lediggang iblandt Overklassen. Hovedaarsagerne til disse Sygdomme er: Frikonkurrencen og Privatkapitalismen. Imod disse Sygdomme sætter Socialismen to Hovedlægcmidler: 2) Arbejdets Organisation og 3) Fællesbesiddelse af Jord og Produktionsmidler. For saa vidt, som Socialismen gaar til Tingenes Rod og vil helbrede dybt fra Grunden af, er den en revolutionær Magt. Men det bør den ogsaa være. Det nytter jo ikke at komme ny Vin paa gamle Læderflasker eller at sætte ny Lapper paa gamle Klæder. Men med Hensyn til den Maade, hvorpaa 8*