Frikonkurrencen Og Socialismen

118 saa tunge Slag som dem, Paven kunde lange ud i hine Tider. Siden den Tid er Kirkens Organisation gaaet til- bage i Magtfylde. Men de forskellige Kirkesamfund danner endnu en Række af stærke og mægtige Or- ganisationer. Selv Præstekonventerne danner jo Or- ganisationer, der ikke blot tjener til Drøftelse af kirke- lige Spørgsmaal, men ogsaa danner Rammen for Præ- sternes Virksomhed for at fremme deres fælles økono- miske Interesser. Hver Gang en vis Klasse af eller et nyt Lag i Befolkningen skulde frem til at løse særlige Opgaver paa Samfundets Skueplads, er de kommen op ved og gennem en Organisation. Den næste Klasse, som kom frem ved Siden af den præstelige, var den militære. Det er den, der op- rindelig har Fortjenesten af at have lært Menneskene Disciplin i de ydre Anliggender, og har den her igen- nem virket i høj Grad samfundsopdragende. For- haabentlig har den militære Organisation snart ud- spillet sin Rolle, dens historiske Mission er forlængst forbi. Men den Ros maa man fremdeles yde den, at som Organisation betragtet er den i mange Maader mønsterværdig. Den er maaske nok noget mere despotisk, end strængt nødvendigt, men det ene Led griber saa fortrinligt ind i det andet paa rette Tid og paa rette Sted, at naar blot Overkommandoen i Hoved- staden trykker paa en Knap, springer selv den mindste Trompeter borte i den fjærneste Provins. Arbejdet fik ogsaa tidlig sine Organisationer. I Middelalderen var det de saakaldte Gilder, hvori de enkelte Klasser, Haandværkere, Købmænd etc., samlede sig. Deres Formaal var: a) fælles F orsvar over for alle udenforstaaende; b) gensidig Understøttelse i Sygdom, Armod og anden Ulykke; c) forenede selskabelige Glæder.