Frikonkurrencen Og Socialismen

 119 Disse Gilder var meget udbredte. Enkelte Byer, f. Eks. Ribe, skal paa et givet Tidspunkt have haft over 20 saadanne Gilder. Naar vi mindes, at selv en dansk Konge (Niels 1134) er falden for Gildesbrødrenes Haand, har vi heri et Fingerpeg om, hvilken Indflydelse Gilderne øvede, og hvorledes det fælles Forsvar blev hævdet uden Persons Anseelse. I den nyere l id forvandledes Gilderne til de saa- kaldte Lav. Hver Næringsvej havde sit eget Lav med særlige Vedtægter, de saakaldte Lavsartikler, der var bindende for alle Lavets Medlemmer. Ingen fik Borgerskab uden at være Medlem af det paagældende Lav. Paa en Tid, da det var et opnaaeligt Maal for enhver Svend, saa vel i Butiken som i Værkstedet, at blive selvstændig Købmand eller Mester, havde disse Lav den største Betydning i Retning af at fremme sunde Forhold blandt Handelens og Haandværkets Mænd!j. Selv Arbejderne ved Landbruget — Bønderne — havde sin Organisation. Bylaget dannede her en lille Republik, der havde fuldstændig Selvstyrelse i alle Byfællesskabets indre Anliggender. Selv ved de mindste Anledninger skulde Bymændene kaldes sammen til Møder for at raadslaa og tage Bestemmelse om de fælles Interesser, hvad der gav Anledning til, at der ogsaa her blev udviklet en meget stærk Solidaritets- følelse. Naar der gennem den lange Undertrykkelses- tid, som Bondestanden gennemgik, blev opretholdt saa meget Livsmod og Livskraft i Bønderne, som Tilfældet var, skyldtes det maaske niere end noget andet Fælles- skabet i Byorganisationen. Baade paa Land og i By, saa vel med Hensyn til aandelig Opdragelse som ydre Forsvar, ser vi alt- +) Lavsvæsenet ophævedes hos os først ved Lov af 1857 fra og med 1862.