Frikonkurrencen Og Socialismen

120 saa, at Civilisationen bæres frem gennem sociale Sammenslutninger, ved Organisationer. Hver Klasse har sin Organisation, hver Organi- sation har sin Opgave, men alle staar de i lige høj Grad som Individets Beskytter og som Bærer af den fælles Kultur. Men af disse Organisationer er det kun den kirke- lige og den militære, der staar igen. Med Frikonkur- rencens Gennembrud blev alle Arbejdets Organi- sationer med et Slag brudt ned. Den kirkelige og den militære Organisation er mange Gange bleven reformeret. Ingen tænkte paa Muligheden af at reformere Arbejdets Organisationer. Alle Kræfter blev sluppet løs i den vildeste Hvirvel- dans. Hvad der af organisatoriske arbejdsbeskyttende Rammer var bygget op gennem Aarhundreder, blev fejet til Side, knust, hensynsløst trampet ned gennem den ny Æras jærnbeslaaede Jættestøvler. I Modsætning til Socialismens konservative Frem- gangsmaade kom Frikonkurrencen som et afgørende voldsomt revolutionært Brud paa hele den historiske Udvikling. Men Brudet var i de besiddende Klassers Interesse. For de egoistiske kapital- og jordbesiddende Klasser lød det som sød Musik, naar det forkyndtes, at den højeste Lov for Samfundets Udvikling var Frihed til at dynge Formuer paa Formuer for enhver, der havde Evne dertil, medens de fattige, der ikke kunde skaffe sig Erhverv, selv var Skyld i deres Ulykke, hvorfor de som overflødige Gæster ved Livets 1 aftel kun havde at lægge sig til at dø. Paa dette konservative Evangelium fik Frikonkur- rencen Syndsforladelse for hele sin revolutionerende Karakter. Hvorefter Arbejdets Organisationers Dage var talte! Men nu kommer Socialismen for paa ny at knytte Traaden til den historiske Udvikling.