Frikonkurrencen Og Socialismen

at blive underbudt med Hensyn til Arbejdslønnen. Der kan da akkurat lige saa godt betales en noget højere som en noget lavere Løn. Følgen bliver kun, at Bygningen i det hele bliver en Del dyrere. Og det har naturligvis ingen noget imod, naar Arbejderne derved kan faa det bedre. Og har nogen noget der- imod, er det saa heldigt, at de kommer til at finde sig deri alligevel! Men skal Arbejdsgiverne med nogenlunde Sikker- hed kunne gaa ud fra Fagforeningernes Priskuranter og ikke være udsat for at blive underbudt ved Smuds- konkurrence, saa maa Fagforeningen kunne garantere Mestrene, at der ikke af Fagets Arbejdere bliver ar- bejdet til billigere Priser end dem, der er fastsatte i Priskuranten. Denne Garanti er Fagforeningen imid- lertid ikke i Stand til at yde uden, at alle Fagets Ar- bejdere er Medlemmer af Foreningen. I dette Forhold bunder det Krav, der ofte fejl- agtig karakteriseres som saa overordentlig despotisk, at alle Fagets Arbejdere skal være Medlemmer af Fagforeningen. Hvis Fagforeningen skal løse sin Op- gave og optræde som en Part i Sagen, som Mestrene under fuld Garanti skal kunne forhandle og afslutte bindende Overenskomster med angaaende Arbejds- vilkaarene, er det af Hensyn til Mestrene en Nød- vendighed, at alle Fagets Arbejdere tilhører Fagets Forening. Er der Arbejdere, som ikke staar i Fag- foreningen, kan de ikke alene til enhver Tid under- byde deres Kammerater med Hensyn til Arbejds- lønnen; ved Hjælp af saadanne underbydende Ar- bejdere kan Mestcre, der spekulerer i billig Arbejds- kraft, atter underbyde deres Kolleger, med hvem de konkurrerer om Arbejde. Følgelig kan ingen Mestre være tjent med at indgaa Overenskomster med Fag- foreningen angaaende dyrere Arbejdsvilkaar. Det er saaledes først og fremmest af Hensyn til selve Me-