Frikonkurrencen Og Socialismen

 129 Den samme Lov gælder Fagforeningens Samfund: dets Værge, som det kan gribe til som sidste Nød- midclél, er Strejken. Men dette Vaaben vil sikkert nok i den kommende Tid stedse blive mindre og mindre brugt. Som almindelig Regpl kan det gælde: saa længe Fagforeningen ikke er stærk nok til at være nogen- lunde sikker paa Sejren, vil Strejken i de fleste Til- fælde være haabløs. Naar Fagforeningen er stærk nok til at sikre sig Sejren, vil Strejken i de fleste Tilfælde være overflødig. I begge Tilfælde er der lige lidt Anvendelse fol- den. Men den maa, og den skal staa bag ved som det sidste Middel. Ved Siden af de her anførte Formaal øver Fag- foreningen endnu en omfattende Virksomhed i Retning af at understøtte trængende Medlemmer og udbrede Oplysning blandt Medlemmerne i Almindelighed, hvor- for den i høj Grad virker til at opdrage og udvikle Arbejdernes Intelligens. Baade ude og hjemme har Fagforeningen forlængst bestaaet sin Prøve i Praksis. Gennem Fagforeningen er det bleven godtgjort, at Loven for Tilbud og Efter- spørgsel heldigvis ikke er nogen Naturlov, der under alle Forhold bestemmer Arbejdslønnens Størrelse. Selv midt i Arbejdsløshedens værste Tider har Fag- foreningen vist, at den er i Stand til at opretholde sin Priskurant for Arbejdslønnen. I England, hvor Fagorganisationen er ældst, har denne da ogsaa forlængst vundet baade Lovens, den offentlige Menings og — Kirkens Anerkendelse. Ved en kirkelig Konference, der i 1892 holdtes under Forsæde af Ærkebiskoppen af Canterbury, ud- talte Domprovst Scott-Holland bl. a.: »Det fore- kommer mig, at Kirken ikke længer kan være i Tvivl om, hvilken Holdning den skal indtage over for Arbejderorganisationen, ti denne er forlængst kommen 9