Frikonkurrencen Og Socialismen

132 Side er der mødt Lærere, som har lært Arbejderne Organisationens Kunst. Tværtimod — disse Organi- sationer har kæmpet sig frem med alt og alle imod sig. I England er der kæmpet i Aarhundreder. Først i 1824 fik Fagforeningen dér Lovens Ret til at eks- istere, og først i 1871 fik den Retsbeskyttelse som en In- stitution, hvis Formue var sikret ved Landets Love. Den, der en Gang skal skrive Arbejdernes Historie, vil komme til at skildre baade Mænd og Kvinder, der er gaaet baade i Fængsel og i Døden som Martyrer for Organisationens Sag. Her hjemme er Fagforeningen vel kommen frem i Ly af Landets Love, men der er endnu lang-t frem, før den har opnaaet almen Anerkendelse. Paastanden om Arbejdernes Frihed, der som foran anført kun er et Skjalkeskjul, bag hvilket de i højeste Grad træl- bindes, bruges fremdeles som et stadigt Argument imod Fagforeningernes Virksomhed. Ved Siden heraf søger man atter og atter at afvise Fagforeningernes Ledere som uvedkommende Personer, man intet har at for- handle med. Dette er selvfølgelig en fuldstændig fejl Opfattelse. Hvis Fagforeningen skal kunne udrette noget, maa den under alle Forhold kunne forhandle gennem Mænd, der er saaledes stillede, at Arbejdsgiverne ikke kan ramme dem eller komme dem til Livs, selv om de nok saa gærne vil. Dette er imidlertid kun de Tillidsmænd, som Fag- foreningerne selv vælger og lønner. Det maa derfor ubetinget kræves, at Arbejdsgiverne anerkender og loyalt forhandler med disse Mænd, naar de møder paa Fagforeningernes Vegne. Men det er kun meget langsomt, at denne Er- kendelse trænger igennem. Hvad Arbejdernes Fag- forening opnaar af Anerkendelse i det praktiske Liv, maa den fremdeles møjsommelig tilkæmpe sig Tomme for Tomme.