Frikonkurrencen Og Socialismen

Forfatter: Fernando Linderberg

År: 1895

Forlag: J.D. Qvist & Komp.

Sted: København

Sider: 264

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
134 skulde stille sig til de høje Brød- og Kornpriser. Der kunde nemlig være Grund til at tage under Over- vejelse, om det ikke var nødvendigt at forhøje Kost- pengene, og man vilde saa handle efter fælles Aftale. — — Baade indadtil og udadtil kan en saadan Or- ganisation faa indgribende Betydning til at fremme Sammenhold og Sammenvirken og til at give den fri Skole Anseelse og Vægt i dens Stilling til Om- verdenen«. Hermed kan jævnføres følgende Udtalelser af et indledende Foredrag af den Mand, der blev valgt til og siden har virket som Foreningens Formand, Høj- skoleforstander Alfred Povlsen i Ryslinge. Efter at have omtalt de lange Foredragsrejser, som Højskolens Lærere foretager i de Maaneder, de ikke holder Skole, fortsatte han som følger: »Disse Rejser truer med at blive rene Forretnings- rejser! Konkurrenterne hilser paa hinanden, naar de mødes og siger: »Er Du ogsaa ude paa Jagt og Fi- skeri« ? Det siges vel i Spøg, men er dog den sørge- ligste Sandhed. Vi indlod os virkelig ikke paa at holde 80—loo eller flere Foredrag aarlig uden for vor Skole, hvis ikke den bitre Nød, det vil sige Konkur- rencen (! ) drev os til det. »Jeg finder det ikke helt passende, at dér er Høj- skoler, som underhaänden nedsætter Betalingen for Elevernes Ophold paa Skolen eller paatager sig at be- tale Elevernes Rejseudgifter for at drage dem bort fra den Skole, som de ellers havde bestemt sig til at søge. »Det vilde dog vist være heldigt, om der bestod en Slags Højskoleforening paa rent økonomisk Grund- lag (!), som ordnede alle disse Forhold med Hensyn til Betalingsvilkaar og lignende, saa der her kunde blive noget ensartet (!) for de Skoler, der har Sans for kollegial (!) Optræden, en Regel og Orden, hvorefter