Frikonkurrencen Og Socialismen

147 stiler efter at blive Arbejdsgiver i større og større Stil, har den gjort den Erfaring, at paa samme Tid, som den derved skaffer Arbejderne bedre Kaar, viser den ny Ordning sig tillige rent pekuniært set at være en Fordel for Kommunen*). I Manchester vedtog Kommunalbestyrelsen sidste Vinter: »Kommunen skal saa vidt muligt selv og direkte besørge sine Arbejder udførte uden Entre- prenørers Mellemkomst. Med Hensyn til Sporvejene og andre større Forretninger af lignende Art, der endnu ikke sorterer under Kommunen, maa Opgaven være, at der vedtages Bestemmelser angaaende Ar- bejdstid og Lønninger, hvorved de paagældende Ar- bejdere sikres imod i utilbørlig Grad at blive udbyttede af Aktieselskabernes Bestyrelser«.**) Hvad der kan gennemføres med Held af engelske Kommuner, maa formodentlig ogsaa kunne gennemføres i Danmark. Nogle Virksomheder er imidlertid selv Kommunen for store. Det organiserede Arbejde maa derfor løftes endnu et Trin højere op, op over Kommunen, op til Staten. Heller ikke her skal der begyndes paa noget nyt. Vi behøver kun at knytte Udviklingens Traad til store sociale Organer, der alt forud er til Stede. Baade Jærnbane-, Post- og Telegrafvæsenet er jo kun en under Statens Ledelse foretagen Organisation af Arbejdet paa Befordrings- og Meddelelsesmidlernes Omraade. Vi har i disse Virksomheder slaaende Vidnesbyrd om, at Statsarbejderne ikke staar tilbage for den individuelle Virksomhed. Den Lethed og Sikkerhed, hvormed Posten be- sørges af Staten, overgaar ikke blot i høj Grad det *) Jævnfør den engelske Arbejderbevægelse IV. i Politiken for 26de April 1895. **) Social-Demokraten 21de Februar 1895. 10*