Frikonkurrencen Og Socialismen

i51 I sidste Tilfælde bliver der at oprette Forbindelse mellem de forskellige Andelsselskaber og den kom- munale Myndighed saaledes, at Virksomheden i An- delsselskaberne foregaar under den fornødne samfunds- mæssige Kontrol. Af det her fremdragne vil det fremgaa, at Social- ismen ikke længer arbejder med taagede Theorier, der ligger i det blaa. Ganske omvendt bygger den paa en bestemt organisk Udvikling, der klart for alle, som en Gang har faaet Øjnene aabnet for den, allerede er til Stede og langt fremskreden i Samfundet. Det Materiale, som Socialismen har at opføre den ny Bygning af, er dels Fagforeningen, dels Kartellet, dels Andelsselskabet. Væksten af disse Organisationer foregaar allerede stærkt henimod et fælles Midtpunkt. Det er denne Vækst, der skal paaskyndes. Naar de forskellige sociale Nydannelser er voksede saaledes sammen, at de fra dem udgaaende Traade alle løber sammen i Samfundets Midtpunkt, naar Samfundets øverste Styrelse her igennem kan faa Overblik over den hele Virksomhed og gennem Traadene kan op- træde dels vejledende, dels bestemmende for de enkelte Afdelinger: Forbund, Kommuner, Selskaber, saa har vi det socialiserede Samfund, den socialistiske Stat. Med andre Ord: i Stedet for Klassestaten med Frikonkurrencens Kamp for I ilværelsen i Form af alles Krig imod alle faar vi med den sociale Folkestat et eneste stort Andelsselskab, hvori vi alle er Inter- essenter, og hvori vi alle broderligt samarbejder for Tilværelsen. Der indvendes saa herimod, at der ikke findes nogen Værdimaaler, hvorefter man kan bestemme, hvor høj Løn de enkelte Individer skal have for deres Arbejde. Men denne Indvending er ingen mindre be- rettigede til at møde med end Frikonkurrencens For- svarere. Ti er der noget, Frikonkurrencen ikke kender, saa er det en Maalestok for Arbejdets Værdi, hvad da