Frikonkurrencen Og Socialismen

i55 afhængig af de øvrige til Landsbyen hørende Bønder, fra hvis Samfund han ikke havde Ret til at skille sig ud«.*) Jorden blev jævnt fordelt mellem Folkets frie Mænd. Enhver Landbys Agerland incldeltes i lige store Lodder, hvoraf hver af de til Landsbyen hørende Familjer fik lige mange**). Landsbyerne var forenede i Stammer, og disse atter i Stater eller Konføderationer. I Spidsen for Stammerne stod Fyrster eller Høvdinger, der var om- givne af et Raad, men disse Høvdinger var kun An- førere i Krig og Ledere af Forhandlingerne i Fælles- forsamlingerne, hos hvilke den egentlige Souverænitet hvilede***). Lige til første Halvdel af det 13de Aarhundrede bestod her i Landet de fri Mænd af en i retslig Hen- seende fuldstændig ensartet Masse****). For at bevare Ligheden var det bestemt, at der Tid efter anden kunde forlanges en ny Omfordeling af Jorden. I Burgundernes gamle Lov hed det endog, at »man kan aldrig afslaa en Lodtagers Forlangende om, at Lodderne i Fællesjorden gøres lige«. Retten til Jorden var saaledes uadskillelig knyttet til selve Frimandens Ret til Livet. Man fandt, at Fri- heden var umulig undtagen i Forbindelse med Retten til en bestemt Del af Samfundets Jord. De gamle Jordfællesskab er gaaet til Grunde paa forskellig Maade i de forskellige Lande. I England og Frankrig var det fremmede Erobrere, der kom og slog Jordfællesskabet ihjel. Sejerherrerne, der i Spidsen for fremmede Hære faldt ind i Landene, delte Jorden mellem deres Lehnsmænd og gjorde Bønderne til Trælle under den militære Kommando. Med Hen- *) Udsigt over den norske Historie, iste Del, S. 37. **) Samme S. 145. V*) Samme S. 46 og 65. ****) Samme S. 160.