Frikonkurrencen Og Socialismen

154 3) at selv den lavest lønnede skal kunne leve godt, 4) at hele Udbyttet skal tilfalde dem, der arbejder. Dette vil opnaas, naar hele Samfundet som anført bliver et organiseret Samfund. V. Jordbesiddelsen. Det gaar med Kravet om hællesbesiddelsen af Jorden som med Arbejdets Organisation: saa langt fra at være nyt og revolutionært, er det kun et For- nyelsens Krav, som vil føre Forholdet tilbage til den oprindelige og naturlige Orden. Den private Ejendomsret til Jorden er meget ung’ af Aar. Overalt og alle Vegne har Jorden oprindelig været fælles Ejendom. I Danmark og Tyskland finder vi, at Folket i den ældste Tid — ved Tidsregningens Begyndelse me- dens vore Fædre endnu overvejende levede af Fæ- drift — dyrkede Jorden i Fællesskab og delte Ud- byttet imellem sig. I Landsbyen delte Familjerne Jorden imellem sig, men Delingen var kun midlertidig, Jorden var Lands- byens Ejendom, ikke de enkelte Bønders. Hvad den enkelte ejede med uindskrænket Ret, var kun Huset og det Huset nærmest omgivende Gaardsrum eller Havestykke, der sædvanlig kaldtes Toft. Om Enkeltmandens Ret skriver I. E. Sars: »Hans Andel i Landsbyens Sædemarker gik vel i Arv i hans Familje; men han kunde ikke sælge den eller fraskille noget af den eller paa anden Maade forføje over den eller dyrke den saaledes, som han selv fandt for godt; han var med Hensyn til Dyrkningen bunden til en vis Orden, stod under Kontrol af Landsbyens Raad, var