Frikonkurrencen Og Socialismen

i57 driften blev tilbage, til og med i en meget uheldig Form. Tanken om alles Ret til Jorden og dens Udbytte havde dog slaaet saa dybe Rødder i Folkets Sind, at endog Levninger af den levede lige ned til det 18de Aarhundrede. Vidnesbyrd herom har vi bl. a. deri, at det endnu paa den Tid gjaldt, at »Folk tror ikke, at det syvende Bud forbyder at stjæle Træ«. Man fandt, at det gik med Træerne som med Vildtet: det ejedes lige meget af alle og af ingen. »Denne Forestilling' maa betragtes som en Overlevering fra den Tid, da Skovene virkelig var store Almindinger, hvor hver kunde hugge af Hjærtens Lyst«. Skovtyveriet blev derfor drevet som ligefrem Erhvervskilde. Træerne blev huggede og kørte til Bys °g byttede for Brødkorn. »Det var Synd at sige, at dette Skovtyveri blev eftersporet eller i Opdagelses- tilfælde nogen straffet derfor. . Ikke en eneste Sag findes at være rejst mod nogen Bonde for denne ulov- lige Bedrift, og næppe nogen faldt paa den Tanke, at dette Tyveri nedbrød den moralske Følelse, eller at Agtelsen for Lovene derved slappedes«.*) Arbejdsudbyttet danner den naturlige Løn. Saa længe Jorden var fælles Eje, var det ogsaa Jordens Be- arbejdere, der høstede Markens Grøde. Med Ind- førelsen af Privatbesiddelsen af Jorden fremkom den liistand, som Adam Smith karakteriserer som følger: Jordejerne fik da »ligesom andre Folk Lyst til at høste der, hvor de aldrig saaede, og forlanger endog Renter eller Afgift for det naturlige Produkt. Paa Træerne i Skoven, Græsset paa Marken, alle Jordens naturlige Frugter, som da Jorden var fælles, alene kostede det med Indsamlingen forbundne Arbejde, bliver der sat en fast Pris. Man maa da betale for at indsamle ’) Povl Hansen: S- 34—35- Bidrag til det danske Landbrugs Historie