Frikonkurrencen Og Socialismen

'■■i RIFf i$8 dem«.*) Og denne Betaling tager de ikke arbejdende Jordbesiddere. Den civiliserede Udbytning begynder. Vi staar her ved et Punkt i Udviklingen, der paa en slaaende Maade viser, hvorledes de økonomiske Magtforhold endog er stærkere end selve den stærkeste aandelige Paavirkning. Kristendommen /tævede Old- tidens Trælle til formel Frihed. Den private Jord- besiddelse gjorde hele den arbejdende Landbefolkning til reelle Trælle. Den samme Bedrift øvede den private Jordbesid- delse overalt i Verden. Fra Oldtidens Grækenland lyder Historiens Vidnes- byrd: »Saa længe Ligheden holdt sig, fordi P æmiljernc bevarede deres Fædrenearv (til Jorden), holdt den po- litiske Frihed sig. Saa snart de rige bemægtiger sig Jorden, begynder Klassekampen, der ender med Despo- tiets Grundlæggelse og Statens Undergang«.**) Det samme gentog sig i Rom: »Nogle pragt- fulde Landsteder og uhyre Græsgange afløste den Rigdom i Agerbruget, som, den Gang cla de smaa Bonder dyrkede Jorden, havde underholdt blomstrende Steder «.***) Gennem Middelalderen var det den private Jord- besiddelse, der dannede det økonomiske Grundlag baade for Kirken og den efterhaanden fremvoksende Adelsvælde. Foruden Tienden ejede Kirken store omfattende Jordegodser. Berettigelsen til denne økonomiske Magt- stilling havde Kirken deri, at den paa denne I id var den eneste Bærer af den aandelige Magt, der frem- træder gennem Kunsten, Videnskaben, Pattig- og Syge- plejen og andre lignende humane Formaal. At Bøn- derne ogsaa havde det bedre under de kirkelige Gods- *) Nationalvelstandens Natur og Aarsager iste Del S. 69. **) Emile de Laveleye: Om Ejendomsretten S. 93- ***) Samme anf. Skrift S. 98.