Frikonkurrencen Og Socialismen

 159 ejere end under de borgerlige, er der opbevaret et Minde om i Ordsproget: under Krumstaven er der godt at bo. Adelsvælden begynder først at træde frem i det 13de Aarhundrede og bygger sin Magt paa den Be- stemmelse i jyske Lov, at Adelsmænd maa »købe saa meget Gods, som de orkede, fordi de skulde vove deres Hals for Kongens og Landsens Fred«. Omsat paa Nutidens Sprog kan Tilstanden altsaa betegnes saaledes, at Jorden maa bære alle Skatter til Landets Forsvar og den aandelige Udviklings Fremme. Ved Reformationen skete den Forandring, at Kirkens Magt blev svækket og Adelens forøget. Den langt overvejende Del af det Jordegods, som Kirken forud havde siddet inde med, gik over paa Adelens Hænder. Og samtidig med, at Adelens Jordegods blev forøget, væltedes al Tiendebyrde af Adelens Jord. Ved en Reces af 1558 blev det slaaet fast, at »Adelen skulde være fri for Tiende af sine Sædegaarde, paa det at den skulde holde sine Bønder til at tiende retfærdeligen«. Yderligere tilvendte Adelen sig store Dele af den Tiende, som var henlagt til Kirkens Underhold. Frem- gangsmaaden herved var gærne den, at Adelsmænd paa- tog sig Kirkens Vedligeholdelse imod at faa Kirketienden. Men i Stedet for at foretage Vedligeholdelsen røvede de Kirkernes Kostbarheder og lod Bygningerne for- falde, ja det hændte endog, at de nedbrød Kirkerne og brugte Stenene til Opførelsen af ny Herreborge! Bønderne kom derfor ved Reformationen fra Asken og i Ilden, hvad der særlig viste sig i den følgende Tid under Enevælden. Reformationen medførte den Forandring, at Kirken i Stedet for Paven i Rom fik Kongen i København til øverste Biskop. Derfor gik Reformationen forholdsvis