Frikonkurrencen Og Socialismen

i6o let. Naar Kongerne kunde blive Paver, vilde de gærne være Protestanter! Under det kongelige Episkopat udvikledes et meget loyalt, et allerunderdanigst Præsteskab. Kirken banede derfor Vejen for det kongelige Enevælde ogsaa paa det borgerlige Omraade. Og Enevoldskongerne forstod, hvilken Udbytning der kan foregaa paa Grundlag af Jordbesiddelsen, hvilket Aristokrati det er muligt at rejse paa Privat- besiddelsen af Jorden. Vidnesbyrd herom har vi i den kongelige For- brydelse, der gjorde ca. 50,000 Tdr. Hartkorn til et for evige Tider bestemt skatte- og afgiftsfri Privilegium for et Par Snese adelige Slægter. Vi sigter her til den kongelige Forordning af 25de Maj 1671, hvorved Grevskaberne, Baronierne og Stam- husene blev oprettede. Af denne Forordning fortjener det væsentligste at kendes: Alt efter som Vi allernaadigst for godt haver be- fundet, en og anden af de ved langvarig tro Tjeneste bedst meriterede og kvalificerede Personer til grevelig Dignitet, Ære og Værdighed at ophøje, da haver vi af vores absolute, souveræne, kongelige Magt og Myn- dighed, til vor kongelige Sir og Tjeneste, skænket efternævnte Priviligier, Friheder og Herligheder til de af os udi Grevestanden ophøjede. I Betragtning af, at til saadan Ære og Værdighed med Sømmelighed at bære udfordres stor Middel og Formue, haver vi aller- naadigst forundt og bevilget: hvilken Del af et Gods, der maa kaldes for et Grevskab, skal først af Kongen til et Grevskab erigeres; hele Grevskabet skal udeleligt gaa i Arv til den ældste Arving; hvor intet Grevskab er, skal den ældste Arving af Godset forlods have 2,500 Tdr. Hartkorn; Greverne faar Birkeret og an- sætter Birkedommere, hvis Domme kun kan appelleres til Højesteret; Grevskabet kan hverken sælges eller pantsættes; den Jord, som umiddelbart hører til selve