Frikonkurrencen Og Socialismen

 163 naaet ned til at fremme Almueoplysningen. Det første Skridt dertil skete ved Reformationen med Gudstjene- sten og Bibelen paa Modersmaalet. Ikke desto mindre fandt Johannes Evald endnu i 1779 Almuen saa uvidende selv i religiøs Henseende, at han mente, at den ved Reformationen kun havde »byttet Overtro med Overtro og Fordomme med Fordomme, der om de i Hensigt til evigt Vel ikke kan kaldes saa skadelige som de forrige, dog i Hensigt til hans sædelige Beskaffenhed netop har ladet ham blive, hvor han var før«. »Religionen har saa liden, saa ubetydelig en Ind- flydelse paa vor Almue, paa Stokken, paa de ni Tiendedele af de Danske, det er at sige paa deres Tænkemaade, deres Følelser og Tilbøjeligheder, paa deres Handlinger, deres Sæder og deres Skæbne her i denne Verden, at de med Sandhed næppe kan siges enten at være mere oplyste eller moralsk bedre nu, end de har været i Kong Oles Tid«. Den hele Forskel paa Opfattelsen før og efter Reformationen er den, at Bonden »nu tror hvert Øje- blik, og naar han behager, at kunne græde og hyle sig Saligheden til, medens han før troede at kunne til- købe, tilfaste og tilpiske sig den«. »De, som jeg har udforsket, troede /Eventyrerne lige saa fuldt og fast, som de troede Religionens vig- tigste Hemmeligheder og Lærdomme, og vilde jeg prøve paa at vække Tvivl hos dem om hine, da sva- rede de mig rent ud, at paa den Maade kunde og disse og alt være Løgn. Religionen staar og falder med /Eventyret om en forhekset Dreng eller med den Kunst at slaa Øjet ud paa fraværende Tyve«. »Saa vidt er vor Almues Tro i Almindelighed kun et Haarsbred skilt fra den skrækkeligste Van- tro«.*) *) Almuens Oplysning, anført af L. Schrøder i Evald og Baggesen S. 12—16. II*