Frikonkurrencen Og Socialismen

IÖ2 bejde gennem den tidligere Middelalder, kan andet end med dyb Beskæmmelse se paa den Rolle, som Præste- skabet spillede under dette Godsejerregimente. Paa Landet var det saa godt som overalt Godsejerne, der kaldede Præsterne. Og Resultatet blev, at Præsterne var Godsejernes tjenstvillige Redskaber"1). Som et Vidnesbyrd om de Prædkener, der blev holdt for Bønderne, skal anføres et Par Linjer fra en sikkert endda af de bedre Prædkener saa sent som fra Aaret 1783. Teksten var: »Forældre! opirrer ikke eders Børn til Vrede, men føder dem op i Tugt og Herrens Formanelse«. Forældrene opfordres her til at lade deres Børn flittig søge Skolen af følgende tre Grunde: 1) dersom de har øm Kærlighed til Børnene; 2) dersom de har øm Kærlighed til sig selv, og 3) dersom de har sand Kærlighed til deres Herskab. Om det sidste udtales: »Det nøjeste Baand forbinder eder med eders Her- skab. Hvo er den, som bestemte dette og ej et andet Herskab, som I skal tjene? Gud har gjort det; hans Forsyn lod eder fødes paa dette Gods og bandt eder altsaa til denne Fødestavn. Lydigheden skal vises ej alene mod de billige, men ogsaa mod de fortræde- lige«.**) Gud har saaledes Skylden for det Stavnsbaand, der hviler paa dem. Selv mod de uretfærdige Gods- ejere er det Bøndernes Pligt at opdrage deres Børn til Lydighed. Det var det glade Budskab, som Præsterne havde at forkynde Bønderne i Godsejerregimentets gyldne Dage! Kirken havde i Middelalderen baaret Videnskaben og grundlagt Universiteter. Men den havde aldrig *) Jævnfør Præsten i Molbechs Ambrosius. ♦*) N. Rasmussen-Søkilde: De Reventlowske Skoler S. 30.