Frikonkurrencen Og Socialismen

i65 Det fremgaar af disse Tal, at Herregaardene i Antal er voksede med ca. i3/4 Hundrede, Bøndergaar- dene med ca. 14,500 og Husene med ca. 130,000! Husenes Størrelse fremgaar af følgende: 2 Skpr. i Fdkr. Undtr 185O.... å j Td. Hartkorn. , . . . 48,902 a 2 Skpr. Hartkorn. 20,938 I Fdkr. og Jordløse. 38,342 Jordløse. ? I 860. . . . 59,305 30,178 47,442 29,016 I873.... 65,672 .38,925 57,8l8 31,253 1885 ... . 68,733 46,850 72,843 36,469 Det fremgaar af disse Tal, at de Huse, som har under 2 Skpr. Hartkorn, tilsammen tæller 119,693. Til samme Klasse maa henregnes mindst 1/3 af Husene, der har fra 2 Skpr. til i Td. Hartkorn, altsaa ca. 23,000, hvorved de heromhandlede Huse i alt bringes op til 142,693. Et større Antal af disse Huse er imidlertid op- tagne af smaa Haandværkere og Handlende etc., som ikke lever af Jordbrug. Hvor stort det Antal er, hvormed dette er Tilfældet, kan ikke bestemt oplyses. Men de egentlige Arbejderhjem, som repræsenterer de besiddelsesløse Landarbejdere og de med dem nærmest ligestillede Husmænd, kan regnes til mindst 100,000. Med Rette bemærker F'albe-Hansen om Fremvæksten af disse Hjem: »Fra at være forholdsvis faa i Tal og ringe i social og økonomisk Betydning vokser Hus- mandsklassen med en overraskende Fart op til at blive en af de største og vigtigste Samfundsklasser. Det er en ny social Lagdannelse, der finder Sted«.*) I hvilken Grad den efter Landboreformerne frem- komne Landarbejderklasse blev undergivet de samme Vilkaar, som Bønderne forhen var underkastede, viste sig- særlig ved det ny Husmandshoveri, den legemlige Revselse, Indførelsen af Lejehussystemet og ved Hus- mandsloven af 1807. *) Anf. Skrift S. 131.