Frikonkurrencen Og Socialismen

166 Hoveriet var naturligvis lige saa slemt for Hus- mændene, som det havde været for Gaardmændene, Lejesystemet gav Herremændene en lignende Magt over Husmændene, som Stavnsbaandet tidligere havde givet dem over Bønderne, og Loven af 1807 danner en lige- frem Skamplet paa det 19de Aarhundredes Lovgivning. Der findes ikke i denne Lov en eneste Bestem- melse til Værn for Husmændene, hele Loven tager kun Sigte paa fuldstændig at voldgive Husmændene Herre- mændenes Vilkaarlighed. Husmændene skal være hørige og lydige, pligtige til at møde til Arbejde med 1 Dags Varsel, i Høst- tiden uden Varsel før samme Dag, selv forsyne sig med Redskaber og arbejde mindst 10 Timer om Dagen. Kommer de for sent til Arbejde eller viser sig ulydige eller opsætsige, kan de af Herremanden selv idømmes Bøder, fratages Fæstet eller Lejemaalet, fængsles, ja endog hensættes i Tugt- og Forbedringshuset! ! Medens man havde forbudt legemlig Revselse af Gaardmændene, fandt man saadanne Forbud over- flødige for Husmændenes vedkommende. Det var derfor noget ganske almindeligt, at Husmændene dreves til Arbejde med Stokkeprygl, og endnu i 1847 var Pryglestrafifen i Brug paa flere Godser5). Først med Husmandsloven af 1848 blev Prygle- straffen forbudt. Men i øvrigt fik Loven kun mindre Betydning, og Arbejderklassen paa Landet sukker fremdeles efter materiel og aandelig Frigørelse. Kommer hertil, at Fordelene ved Bøndernes Selv- ejendom har kulmineret, idet Jorden som paavist gennem Prioritetsforholdet i stadig voksende Grad op- sluges af Kapitalismen, maa det erkendes, at Privatbe- siddelsen afjorden lige saa vel som Frikonkurrencen har spillet Fallit og nødvendig maa afløses af et nyt System. Tanken om, at det er Privatbesiddelsen af Jorden, der er den store Grundaarsag til de sociale Misforhold, ’) Falbe-Ilansen anf. Skrift S. 137.