Frikonkurrencen Og Socialismen

i6? er da heller ikke af nyere Dato. Tværtimod kan vi maaske sige lige det omvendte, at ligesom Fælles- besiddelsen af Jorden er det naturlige og oprindelige, saaledes har ogsaa Kravet om at vende tilbage til denne Form for Jordbesiddelsen foresvævet alle virke- lige Stormænd, som har befattet sig med at tænke dybt over de sociale Forhold. Vi skal her fremdrage et Vidnesbyrd fra en af Wycliffe Disciple, John Ball, allerede i det 14de Aar- hundrede. Han udtaler: »Gode Folk, det vil aldrig blive godt i England saa længe, Jorden ikke er fælles Eje, og saa længe, som der er Trælle og Herremænd. Ved hvilken Ret er de, som vi kalder Herrer, større Folk end vi? Af hvilken Grund har de fortjent den? Hvorfor holder de os i Trældom? Hvis vi alle stammer fra den samme Fader og Moder, Adam og Eva, hvorledes kan de da sige eller vise, at de er bedre end os? Er det ikke os, der ved vort Arbejde frembringer, hvad de bort- ødsler paa deres Stolthed? De er klædte i Fløjel og er varme i deres Pelse og Hermelin, medens vi er klædte i Pjalter. De har Vin at drikke, de har Fritid og fine Boliger. Vi har Lidelser og Arbejde under Regn og Storm paa den aabne Mark. Og dog er det af os og vort Arbejde, at disse Mænd lever. — Hvor var vel Herremændene, da Adam gravede, og Eva spandt«! •) Det var den samme Tanke om Ulykkerne ved Privatbesiddelsen af Jorden, der foresvævede den høj- sindede engelske Statsmand Thomas More i det 16de Aarhundrede. Skønt han kun var en Profet, der i det højeste kunde varsle om, hvad der i senere Tider skulde komme, fortjener hans varme Indlæg for de fattige og skarpe Angreb paa de rige at kendes. Han udtaler: *) John Richard Green: Short History of the english People, Side 243.