Frikonkurrencen Og Socialismen

 177 * Det fremgaar heraf, at de tyske Agrarer er godt paa Vej i Retning af Socialismen. Men, vel at mærke, det er en Socialisme til Fordel for Klassen imod Folket. Herved skiller den sig afgørende fra Social- Demokratiets Socialisme, der netop i Modsætning til Agrarerne tager Sigte paa Folket imod Klassen. I denne Retning sejler de danske Agrarer fuld- stændig i deres tyske Standsfællers Kølvand. I begge Landene føler Agrarerne Ulæmperne ved den frie individuelle Magt over Jorden og det Tag, som Kapitalismen her igennem har faaet i Landbruget. Men hvad de fremfører herimod, tager kun det samme Sigte som Forsøget paa at monopolisere Kornhandelen. Det er ikke for Folket og Arbejdet, at man vil sikre Jorden, men for en vis Klasse, for en vis Del af Ka- pitalismen. Den nationaløkomiske Repræsentant for danske og tyske Agrarer er A. Schäffle, der har fremlagt sin Be- tragtning angaaende Jordbesiddelsen i »deutsche Kern- und Zeitfragen«, hvori han udtaler sig imod »Man- chesterstyret i Agrarpolitiken«. Han udtaler her: »Den bestaaende ultraliberale, ultraindividuelle Jordejendomsret er af alt Manchesterstyre det mest skæbnesvangre (! ). Den har bevirket, at Nationens mest betydelige Arbejdsklasse, Jordbrugerne, gennem Handel, Afgifter og Prioriteter i den Grad berøves deres Arbejdes »Merværdi« , at den — korte særlig heldige Tidsrum undtagne — egentlig talt slet ikke kan komme ud af sin stadige Nødstilstand«. »Ogsaa dette Manchestersystem bør falde«. »Jordbrugets evige Afhængighed af godt eller ondt, af Verdensmarkedets Konjunkturer, af Foder- mangel, af Misvækst, af Hagelskade eller Kreaturpest, af udenlandsk Konkurrence, kan ingen dødelig ophæve. Men den Nød. som følger af den Art Skade, er det muligt gennem kreditmæssig Udjævning af de fede og 12