Frikonkurrencen Og Socialismen

7 Alle Vegne ligger Socialismen nu i Luften. Den er ikke blot snart den eneste Luft, hvori Arbejderne drager Aande, Dag for Dag trænger den ind og vinder begejstrede Tilhængere blandt fordomsfrie Mænd og Kvinder baade i Dannelsens og i Rigdommens Folkelag. Rent paa Forhaand maa vi derfor slutte, at den maa have nogen af Sandhedens tændende og fængende Kræfter i sig. Men ikke des mindre ser vi endnu for det meste vore hjemlige Nationaløkonomer op- træde paa samme Maade over for Socialismen som i sin Tid de engelske over for den forkortede Arbejdsdag. Et særlig karakteristisk Eksempel i denne Ret- ning foreligger fra den nationaløkonomiske Professor Bredo Morgenstjerne i Kristiania. I April-Heftet for 1894 af Tidsskriftet »For Kirke og Kultur« rejste Professoren det Spørgsmaal: kan det social-demokr atiske Program gennemføres r Ved sin Besvarelse heraf gaar Professoren ud fra, at Socialismen hviler paa en teoretisk Vildfarelse. Denne Vildfarelse giver sig Udtryk i den Antagelse, at den Kapitalrente, hvorpaa hele den kapitalistiske Sam- fundsøkonomi er bygget, kan afskaffes. Men dette, paa- staar han, er umuligt. Den nyere Statsøkonomi skal have godtgjort, at Kapitalrenten har sin Oprindelse der- fra, at Menneskene vurderer de Goder, der straks staar til deres Raadighed, højere end dem, som først Frem- tiden vil bringe. Socialismens Umulighed godtgøres derfor alene deraf, at Kapitalrenten, som Nissen med Flyttelæsset, vilde holde Indtog selv i den socialistiske Stat. I øvrigt er Professorens Betragtning denne: Socialismen kræver en væsentlig lige Formues- og Indtægtsfordeling. Men denne kan kun anses for et Gode, hvis den enten kan føre til en meget betydelig forøget Produktion eller til store Besparelser, ti uden det vil Ligheden kun blive en Lighed i Fattigdom. Men nogen synderlig større Evne til at frembringe