Frikonkurrencen Og Socialismen

■ S! 5 I \ 179 Paa Agrarrigsdagen i Aarhus 1894 fremhævede Direktør Elmquist, at Landbrugets Tilstand nu var bleven en saadan, at »skulde der hjælpes, maatte det være ved en virkelig Reform, man kunde næsten sige, en Revolution i de bestaaende Forhold«-. Selve den Ting, at det er paa Generalforsamlinger, der ledes af Kammerherrer, at der ligefrem tales om Revolution af de bestaaende Forhold, fortjener nogen Opmærksomhed. Den Maade, hvorpaa Direktøren videre begrunder Agrarernes Virksomhed, smager ogsaa en Del af — Socialisme. Han udtalte: »Vor Tid er Associationernes Tid, og det er for- underligt at se, hvorledes netop i vort Aarhundrede, hvor vi maatte kæmpe med den doktrinære Social- isme, dog de enkelte Individer i den alt overvejende Kamp mod Konkurrencen og dennes farligste Vaaben: Kapitalismen ( ! ), maatte lige som rotte sig sammen for at kunne eksistere, forene sig, associere sig med ligestillede, hvorefter alle disse sammen interesserede enkelte, holdende sammen, ligesom gribende hinanden i Hænderne, maatte danne Kæder for ikke at rives bort, der hvor Bølgerne gaar højst for Tilværelsen, men mulig søge at redde, hvad reddes kunde«. Efter dette skal altsaa Agrarerne rotte sig sammen for i Kampen mod Kapitalismen at redde, hvad reddes kan og gennemføre næsten en — Revolution. Hvori skal denne bestaa? Dette fremgaar af føl- gende af Direktøren stillede og af Agrarrigsdagen ved- tagne Forslag: »Agrarforeningens Generalforsamling vedtager at opfordre den høje Regering til at forelægge Rigsdagen Forslag til Lov om Oprettelsen af en Kreditforening for Landejendomme med Laan indtil 3/4 af Vurderings- summen, saaledes at den sidste Tredjedel af Laanet amortiseres, med fuld Statsgaranti for Laanene, men mod at der paalægges de Ejendomme, der optages i 12*