Frikonkurrencen Og Socialismen

196 smør- og flæskeproducerende Land. Men begge disse Produkter vil uden Tvivl kunne produceres i størst Mængde gennem Fællesdriften. Henvisninger til, at Husloclder giver større Udbytte end Herregaarde, betyder ingen Ting. Lad der paa Herregaardens Marker blive nedlagt det samme Arbejde som paa de veldrevne Huslodder, det vil da vistnok blive meget vanskeligt for Huslodderne at konkurrere. Holder Stordriften Indtog i Landbruget, bliver det Herregaarden, der bliver Typen for Livet paa Landet. Men vel at mærke: ikke den nuværende Herregaard med en enkelt Slaveejer og mange Slaver og al den dermed følgende Umoralitet. Herremanden selv ophøjes da fra Slaveholder til virkelig Chef for Arbejderne. Arbejderne forlader deres usle Rønner og tager Bolig paa selve Herregaarden, i hvis rummelige Bygninger de finder hyggelige Familje- lejligheder. Husholdningen kan da føres efter hver enkelts Smag enten i deres egne særskilte Lejligheder eller i store fælles Spisesale. Kamrene for Piger og Karle bliver mindst lige saa hyggelige som de Værel- ser, der nu anvises Forvaltere og Lærerinder. Til fælles Afbenyttelse bliver der store Bogsamlinger, Læsestuer og Foredragssale, der vil blive stærkt benyttede i den rigelige Fritid. Den aandelige Udvikling gaar saaledes Haand i Haand med den sociale Reformation. Det legemlige Arbejde er bleven tildelt sin egent- lige og virkelige Ære! Arbejdet bliver en Fest! Men vi kan ogsaa tænke os, at de faar Ret, der med Bestemthed hævder, at Smaa- driften vil beholde Overtaget i Landbruget. Det frem- tidige Liv paa Landet faar da sin Type i Villasystemet. Hver Landbruger kommer til at bo i Midten af sine egne Agre. Jorden bortforpagtes af Kommunen paa visse Aaremaal, efter at den forud af de kommu- nale Embedsmænd er takseret. Bortforpagtningen foregaar paa en bestemt Dag. Kun Kommunens eller Distriktets egne Beboere har