Frikonkurrencen Og Socialismen

 197 Adgang til at byde. Opnaas der ikke herved Bud, der er saa høje, som Jorden er takseret til, udsættes Forretningerne til en senere Dag, og faar da ogsaa Be- boere fra andre Egne Adgang til at byde. Paa denne Maade vil man til enhver Tid være sikret, at de rette Jordafgifter erlægges. Saalænge der er Efterspørgsel efter Lodder saa store, som er nødvendige til en Familjes Underhold, bortforpagtes ingen større. Først naar alle, der ønsker smaa Lodder, er tilfredsstillede, udbydes Jorden ogsaa i større Arealer. Er der tilsidst Jord tilbage, som ingen spørger efter, dyrkes denne umiddelbart under Kommunens Ledelse. Paa denne Maade afgøres det ganske af sig selv, hvor store Lod- derne skal være. Da de organiserede Arbejdere til enhver Tid har det i deres Magt baade enkeltvis at overtage mindre Lodder hver især og i Fællesskab at overtage større Flademaal til Dyrkning ved kooperativ Drift, vil der bestandig være Mulighed for, at Udviklingen kan gåa ind i det Spor, der sikrer det største Udbytte. Ogsaa acl denne Vej er der altsaa Mulighed for den højeste sociale Velstand. Medens de nu stadig stigende Jordpriser leder Landbrugsværdierne bort fra Landbrugsarbejdet over i private Pengemænds Hænder, vil de stigende Jordpriser under den ny Ordning bestan- dig føre Værdierne tilbage til det fælles Folk. De sti- gende Jordafgifter vil muliggøre alle Skatters Afskaffelse. I selve Jordafgiften vil der være en stadig voksende Kilde til Béstridelse af alle Samfundets fælles Fornøden- heder. Og stiger Jordafgiften under den blomstrende Civilisation saa stærkt, at man ikke paa anden Maade kan forbruge Midlerne, kan man i værste Tilfælde direkte fordele dem iblandt Samfundets Borgere. I den Grad er man sikret, at den voksende Jord- rente kommer selve Folket til Gode. Mod Rovdrift vil man let kunne sikre sig. Dels ka 1 den kontraktmæssig forbydes, dels kan det hindres,