Frikonkurrencen Og Socialismen

ö3c______________________________________________________________ 201 der overhovedet findes noget saadant Omraade, er det i alt Fald overmaade snævert*). Den anførte Sandhed faar derfor først sin rette Betyd- ning, naar den opfattes socialt. Hvad Samfundet saar, vil det saa høste. Og dette gælder ikke blot Sam- fundet i det hele, men hver enkelt af dets mindre Af- delinger lige ned til den allermindste: Familjen. Idet det egentlige Ansvar saaledes falder paa Samfundet, følger deraf atter, at alle de enkelte Individer bliver medansvarlige over for den hele Samfundstilstand. Hvad Menneskene saar, vil de ogsaa høste. Det er kun et andet Udtryk for den Betragtning, der og- saa kan udtrykkes saaledes: Individerne er Produkter af de sociale og aande- lige Forhold, som de lever under. Denne Opfattelse møder endnu som oftest Mod- stand med den Begrundelse, at den er Udtryk enten for en Skæbnetro, som det er uværdigt for Mennesker som aanclelige Væsener at underkaste sig, eller for en Naturbundethed, der kun gør Menneskene til Av- tomater. Men begge Dele beror i lige Grad paa Mis- forstaaclse. Betragtningen er paa den ene Side kun Udtryk for den sikre Gengældelsens Lov, at der al Tid vil blive høstet, som der saas. Saas der Klinte, høstes der Klinte. Saas der Hvede, høstes der Hvede. Paa den anden Side er Erkendelsen af denne Lov- mæssighed i Tilværelsen saa langt fra at give Anled- ning til Underkastelse under en ubøjelig Skæbne, at det menneskeligt set kun paa Grundlag af denne Lov- mæssighed er muligt at vandre fremad med levende Haab. Du har for dig et Barn af en Dranker og en Skøge. Hvad Fremtid venter der dette Barn? *) At Individer endog uden nogen egen Skyld alene ved andres Forsyndelser fuldstændig kan gaa til Grunde, har Henrik Ibsen i Lille Eyolf paa en gribende Maade søgt at brænde ind i Sam- tidens Bevidsthed.